Patienterne flygter. Medicinen forsvinder. Og medarbejderen er voldelige.
Efter en stribe kritiske historier i pressen blev der i februar iværksat en uvildig undersøgelse af forholdene på den retspsykiatriske afdeling i Risskov ved Aarhus.
Nu foreligger undersøgelsens resultater, og ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten er de dårligt nyt for ledelsen på retspsykiatrisk.
En gruppe medarbejdere - ca. 10 personer - har en "upassende adfærd og nedsættende sprogbrug over for og om patienter," står der i redegørelsen.
Undersøgelsen bygger på interview med medarbejdere og patienter og slår fast, at der på hospitalet eksisterer en "subkultur2 - også benævnt en "mandskultur", hvor en hård tone og en til tider truende adfærd dominerer, og hvor det er "i orden at nedtone det fagligt professionelle perspektiv".
De pågældende medarbejdere er ikke identificeret, men det vil de blive i løbet af den nærmeste tid.
Og herefter er det sandsynligt, at ledelsen uddeler fyringssedler ifølge Per Jørgensen, der er cheflæge for psykiatrien i Region Midtjylland.
- Nogle af de ansatte kan muligvis komme på omgangshøjde med relevant efteruddannelse. For andre kan vi være nødt til at trække en streg i sandet, siger Per Jørgensen til Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.