De er i årevis blevet brugt som målestok for det danske uddannelsessystem i sammenligning med vore nabolande. Nu beskyldes PISA-undersøgelserne af danske elevers færdigheder for at være aldeles uvidenskabelige.
15 forskere fra syv europæiske lande offentliggør mandag en kritisk gennemgang af PISA-undersøgelsens formål
og metoder, skriver Politiken.
- Landes placeringen i PISA er lige så tilfældig, som hvis den var lavet
ved at kaste terninger, siger professor Stefan Hopmann fra Wiens
universitet til avisen.
Han står i spidsen for de 15
forskeres arbejde og mener, at det bør fremgå, at PISA ikke
er objektiv forskning, og ikke siger noget om fagligheden på
skolerne.
Som eksempel nævner han blandt andet, at spørgsmål og opgaver i vid udstrækning er lavet med udgangspunkt
i engelsksproget kultur og logik. Det betyder, at Canada, New
Zealand og Australien får bedre resultater.
- For eksempel var der et spørgsmål, hvor ordet hemisfære indgik, det
er et almindeligt ord på engelsk, men danske, tyske og norske børn
kunne ikke svare på spørgsmålet, fordi de ikke kendte ordet, siger
han til Politiken.
Netop resultaterne fra de løbende PISA-undersøgelser har haft stor indflydelse på dansk uddannelsespolitik de seneste år med nye nationale test, elevplaner og nye eksamesformer.
Niels Egelund, formand for PISA-konsortiet i Danmark og professor ved
Danmarks Pædagogiske Universitet, mener dog, at kritikerne skyder ved siden af.
- Der vil altid være kritik af sådan et projekt som PISA, for
der vil være folk, der ikke bryder sig om det af ideologiske eller
metodiske grunde. Men jeg deler ikke deres negative tolkning. Der er gjort alt, hvad man
kan for at undgå fejlkilder, og undersøgelsen bygger på erfaringer
tilbage til 1959, siger han til Politiken.