To mænd i 20'erne blev mandag eftermiddag vist væk fra Frederikshavn Gymnasium. De stod i forhallen og spurgte om, hvornår der var flest elever på skolen.
Mændene fortalte en uddannelsesleder fra gymnasiet, at de ville lave en spøg med eleverne.
Episoden har fået alarmklokker til at ringe hos skolens ansatte, elever og forældre. Skolens ledelse og pedeller mødte tirsdag tidligt ind på skolen, hvor de tjekkede alle indgange.
Der blev ikke fundet nogen uregelmæssigheder, bekræfter konstitueret rektor Steffen Christensen. Han mener ikke, at der er grund til bekymring.
Desuden er der blevet holdt en ekstraordinær samling tirsdag morgen, hvor ledelsen har fortalt eleverne om episoden, og hvordan den er blevet håndteret. Også elevernes forældre har modtaget en besked.
Skolen har informeret Nordjyllands Politi om hændelsen, og politiet er blevet oplyst nummerpladen på den bil, som mændene kørte væk i, fortæller Steffen Christensen.
Politiet var for en god ordens skyld til stede ved skolen tirsdag morgen for at skabe tryghed.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.