Politikere og erhvervsinteresser i Guatemala er ved at få vedtaget ny lovgivning, der begrænser oprindelige folk ret til at blive hørt i spørgsmål, der vedrører deres jord og naturen.

Det er livsfarligt for aktivister i mod minedrift i mayaernes land at kæmpe for deres rettigheder. I marts blev deltagerne i en fredelig demonstration mod Marlin Minen overfaldet. Mineselskabet er fundet ansvarlig.

Lovgivningen, der overser de oprindelige folks interesser til fordel for nationale og internationale erhvervsinteresser, møder stor modstand fra lokale organisationer støttet af den internationale sammenslutning af fagforeninger, ITUC.

Loven vil være i strid med internationale konventioner.

I Guatemala findes 22 grupper af mayaer, der udgør 41 procent af befolkningen på 11 millioner mennesker. Mange af disse mennesker bor i fjerne egne og taler ofte ikke spansk.

Marlin minen

Blandt langvarige problemer, fordømt af internationale organisationer, er en stor canadisk ejet guld- og sølvmine (Marlin), der forbryder sig imod mayaernes rettigheder. Fra minen kommer næsten 100 procent af Guatemalas eksport af ædelmetal.

Forureningen med cyanid fra Marlin minen er alvorlig. Argumentationen for at have minen er arbejdspladser, men de fleste ansatte er fremmede og ikke lokale. Disse bærer til gengæld byrden af ødelagt natur.

Selskabet bag minen, Goldcorp Inc., er fjernet fra en canadisk liste over ansvarlige virksomheder. Mayaerne kalder minen illegal. En stribe internationale organisationer har krævet stop for Marlin minen og undersøgelser.

I 2010 meddelete myndighederne i Guatemala, at de ville suspendere minedriften og undersøge sundheds- og miljøskader samt overgreb på menneskerettighederne, men intet er sket.

[pagebreak]Guldfeber

De internationale guldpriser er siden begyndelsen af finanskrisen i 2008 skudt i vejret. Det medfører en ny guldfeber, der tromler de oprindelige folks rettigheder ned. Minedrift og mega-dæmninger, der skal skaffe elektricitet, møder modstand i Guatemala.

ILO konvention 169, som Guatemala underskrev i 1996 fastslår, at ikke alene skal de oprindelige folk konsulteres men de skal være enige med de økonomiske interesser om et projekt. Siden er der i henhold til ITUC udstedt 137 licenser til minedrift, og ikke et eneste sted er de lokale blevet hørt.

De fleste licenser er givet til landområder, hvor mayaerne holder til.

I øvrigt siger mineloven fra 1997, at et mineselskab kun skal betale en enkelt procent i skat og at halvdelen skal gå til lokale og resten til staten. Der er ingen regler for kontrol med produktion.

De vil høres

Oprindelige folk høres ikke tilstrækkeligt, når store økonomiske interesser er på spil. Sammen med fagforeningerne arbejder der på at sikre høringsret. I henhold til ILO-konventioner skal de høres for eksempel i forbindelse med handelsaftaler med EU.

I Guatemala har et stort antal lokale organisationer forenet sig i særlige råd, der har gennemført 43 høringer om mineral- og vandprojekter, som myndighederne skulle arrangere.

Ved afstemningerne har over 500.000 deltaget og kun 1.234 har været tilhængere af projekterne. Aktivister fra de lokale organisationer lider under snigmord, trusler, fjendskab, misinformation, bestikkelse og korruption, fortæller ITUC.

Oprindelige folkegrupper fra blandt andet Guatemala har henvendt sig til Europaparlamentet for at få deres rettigheder respekteret.