Gigtsygdomme koster hvert år Danmark 33.000 årsværk i mistet arbejdsudbud. Det viser nye beregninger fra tænketanken Kraka Economics, som har lavet analysen for Gigtforeningen.

Ifølge rapporten 'Tabte arbejdsår ved gigtsygdomme – Potentialer ved bedre behandling og forebyggelse' kunne en målrettet indsats over for gigtramte øge arbejdsudbuddet med 1.600 årsværk om året. Den samfundsøkonomiske nettogevinst er beregnet til 98 mio. kr. årligt.

Tabet af årsværk skyldes både øget sygefravær og en lavere beskæftigelsesgrad blandt gigtramte, der i højere grad ender på førtidspension eller seniorpension. Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at tæt på hver anden person på seniorpension har en gigtsygdom.

For Peter Mogensen, stifter af Kraka, er det vanskeligt at forstå, at området ikke har fået større politisk opmærksomhed, når man ser på de potentielle gevinster.

- Gigt er et område med store negative konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet. Der er et uforløst potentiale ved at gøre en større indsats for mennesker med gigt. Vi snakker om at hente 1.600 ekstra årsværk og en nettogevinst på omkring 100 mio. kr. om året. Alligevel har gigtområdet ikke fået det løft, vi har set på fx hjerte- og kræftområdet, siger han.

Han understreger, at en styrket indsats burde være en oplagt prioritet i en tid, hvor manglen på arbejdskraft er udråbt som en af Danmarks mest kritiske samfundsudfordringer.

- Det er virkelig svært at forklare, hvorfor vi ikke allerede er i gang, siger Peter Mogensen.