Lærere bedømmer ikke længere deres egne elevers skriftlige afgangsprøver.
Ifølge ny forskning fra Københavns Universitet har ændringen mindsket karakteruligheden i dansk skriftlig fremstilling med 15 til 20 procent.
Da lærerne blev taget ud af bedømmelsen af elevernes skriftlige afgangsprøver, faldt forskellen i karakterer mellem elever fra ressourcestærke og mindre ressourcestærke hjem. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Tidligere blev skriftlige prøver bedømt af både elevens lærer og en ekstern censor. Folketinget ændrede ordningen i 2015, og fra 2016 blev prøverne alene bedømt af en statsligt beskikket censor, som ikke kender eleven. Ifølge studiet har ændringen mindsket karakteruligheden i dansk skriftlig fremstilling med 15 til 20 procent.
- Det er ret bemærkelsesværdigt. Det er sjældent, vi finder så store og tydelige effekter i vores arbejde, siger Jesper Fels Birkelund, tenure track adjunkt ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet.
Tidligere præstationer spillede ind
Forskerne peger ikke på, at lærerne direkte favoriserede elever fra ressourcestærke familier. Forklaringen ser i stedet ud til at være, at lærernes kendskab til elevernes tidligere faglige præstationer kunne påvirke bedømmelsen.
- Hvis eleven underpræsterer på eksamensdagen, vil læreren måske have en tendens til at kompensere for det og give en karakter højere, end eksamenspræstationen egentlig berettiger, siger Jesper Fels Birkelund.
Elever fra ressourcestærke hjem har i gennemsnit klaret sig bedre gennem skoletiden og har derfor haft større fordel af denne effekt. Med den nuværende ordning bedømmer censor alene den konkrete eksamensbesvarelse.
Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Sociology of Education.