Én million kroner. Så meget vurderer Gustav Salinas, at det ville have kostet at få anlagt drømmehaven professionelt. I et nyt opslag på sin Instagram-profil fortæller den farverige tv-personlighed, at han og partneren Magnus Storgaard i stedet valgte gør det selv-vejen – og det har både været hårdt, lærerigt og langt billigere.
“1 MILLION KRONER ?? Det var cirka, hvad det ville have kostet os at få lavet haven, præcis som vi ønskede den. Derfor valgte vi at kaste os ud i projektet selv, og det har selvfølgelig gjort det meget billigere,” skriver Gustav til sine følgere.
På videoen, som følger med opslaget, er det især kæresten Magnus, der er manden bag det praktiske arbejde i haven. Gustav lægger ikke skjul på, at han er imponeret.
“I videoen fortæller Magnus om alt det, han har lavet indtil videre, og jeg må bare sige, at jeg selv har lært SÅ meget undervejs. Vi kan snart åbne vores egen entreprenørvirksomhed og bygge både haver og huse, haha!” lyder det kærligt spøgende fra realitystjernen.
Gustav afslører også, at han flere gange har opfordret Magnus til at gøre noget mere ud af sine nye evner:
“Jeg har sagt til Magnus flere gange, at han seriøst burde blive selvstændig,” skriver han.
Renoveringsrejsen stopper ikke hér.
“Men nu er haven ved at være på plads, og næste store projekt bliver selve huset indvendigt. Vi skal i gang med badeværelse nummer to, nye gulve i hele huset og høje paneler. Der er vist stadig lidt at tage fat på,” konstaterer Gustav.
Gustav Salinas slog for alvor igennem i dansk reality-tv i 00’erne og har siden gjort sig bemærket med både tv-optrædener, bogprojekter og et meget åbent liv på sociale medier.