Spice Girls er efterhånden kommet rigtig langt i planerne for deres comeback.
Nu begynder Simon Fuller, der er manager for de velmodne kryddersild, at diktere ordrer for sangerindernes privatliv.
Simon Fuller, som også i 90’erne stod bag girl-power gruppen, har beordret Victoria Beckham og de andre i gruppen til ikke at blive gravide til efteråret.
For det kunne ødelægge mulighederne for genforeningen af Spice Girls.
Det fortæller den engelske avis The Sun.
Udover at diktere sangerindernes privatliv, må de heller ikke fortælle, hvor meget de tjener på turen, lige som de heller ikke må bekræfte nogle rygter til pressen.
Manageren arbejder i øjeblikket på, at gøre Spice Girls’ comeback til et af de største nogensinde.