Frokostkantiner ignorerer sundhedsmærke

Kun 13 ud af 3.000 danske kantiner er certificeret med Nøglehulsmærket, der garanterer, at maden er sund. "De betragter Nøglehullet som et benspænd," lyder kritikken fra Fødevarestyrelsen.
Danske kantiner bugner af salt, fedt og sukker. Indtil videre har kun 13 ud af 3.000 plantet  Nøglehulsmærket i buffetten.
Danske kantiner bugner af salt, fedt og sukker. Indtil videre har kun 13 ud af 3.000 plantet  Nøglehulsmærket i buffetten. Foto: Polfoto/Jesper Dall

Flere hundredetusinde danskere tæppebombes hver dag med salt, sukker og fedt, når de spiser på jobbet.

Det sker på trods af, at det siden januar har været muligt for kantiner at certificere sig med det såkaldte 'Nøglehulsmærke', som garanterer, at måltidet ikke udgør en sundhedsfælde.

Kun 13 ud af de omtrent 3.000 danske kantiner skilter indtil videre med det grønne nøglehul.

Fødevarestyrelsen noterer med skuffelse, at mange kantiner finder det for besværligt at tænke på frokostgæsternes helbred.

”De ved godt, at de for eksempel bruger for meget salt, og gider ikke have et benspænd på i form af Nøglehullet, der vil gøre det sværere for dem at lave mad,” siger Mette Toftegaard, der arbejder med implementering af Nøglehulsmærket i kantiner.

Minister vil se 300 nøglehuller om året

Som Avisen.dk skrev i går, stejler myndigheder og sundhedseksperter over kantinebranchens rundhåndede forbrug af salt i maden.

Også den nølende holdning til Nøglehulsmærket udløser kritik.

Hjerteforeningen understreger, at arbejdspladserne bærer et stort ansvar for medarbejdernes sundhed, fordi mange er bundet til at spise i kantinen.

"13 nøglehuller lyder ikke af meget. Vi har et fedmeproblem i Danmark, og hvis vi vil nedbringe den følgende højere risiko for hjertekarsygdomme er det afgørende, at arbejdspladserne bakker op om folkesundheden," siger sundhedschef Charlotte Kira Kimby.

Hvis det står til fødevareminister Mette Gjerskov (S), skal 300 kantiner om året plante nøglehulsskilte i buffeten i de næste fire år. Men der er endnu lang vej til at nå den målsætning.

"13 kantiner er en fin start, men det ville da have været rart med 100 eller 200 Nøglehuller allerede," erkender Mette Gjerskov.

Indtil videre har omkring 90 kantiner og restauranter tilmeldt sig nøglehulsprojektet. De fleste er kantiner, som lige nu arbejder med at uddanne personalet og omlægge rutinerne i køkkenet.

Ifølge Mette Toftegaard fra Fødevarestyrelsen kræver det sunde kantinemåltid, at der opbygges bevidst systematik - i stedet for at planlægge dagens ret ud fra de råvarer, der står i køkkenet fra morgenstunden.

”De kommer ikke sovende til Nøglehullet, men bliver nødt til at afsætte tid og opmærksomhed til det,” siger hun.

Brancheforening: Kunderne er ligeglade

DI Service, der repræsenterer en del af de største kantinevirksomheder, bekræfter, at Nøglehulsmærket er blevet lunkent modtaget.

Det skyldes dels, at kantinerne skal investere i efteruddannelse af personale for at kunne skilte med Nøglehullet. Men mest af alt handler branchens forbehold om manglende efterspørgsel.

"Vi må konstatere, at kunderne ikke efterspørger det. Og de fleste af vores virksomheder bryder sig ikke om at skulle opdrage på kunderne," siger branchedirektør Mette Rose Skaksen.

Hun understreger, at mange kantinevirksomheder allerede arbejder med at udvikle sund mad, og derfor ikke efterspørger Nøglehullet.

ISS Catering har et erklæret mål om at Nøglehulscertificere samtlige 160 kantiner inden udgangen af 2012.

Men indtil videre skilter kun to ISS-kantiner med Nøglehullet, og direktør Henrik Tornager erkender, at ambitionen er urealistisk.

"Processen for at blive godkendt har taget meget længere, end vi havde regnet med," siger han.

Kantiner bruger dårlige undskyldninger

Hjerteforeningen køber ikke argumentet om, at det er for bøvlet for en kantine at blive nøglehulscertificeret.

Uddannelsen foregår på gratis AMU-kurser og den sunde mad er hverken dyrere eller mere besværlige at tilberede.

"Der er jo ikke tale om nogle rabiate kriterier, som er umulige at efterleve. Og mange medarbejdere betragter det som et stort plus at spise sundt på jobbet, så for mig at se er der kun noget at vinde," siger sundhedschef Charlotte Kira Kimby.

Det kræver Nøglehullet
  • I Nøglehulsmærkede madretter skal der spares på fedt, salt og sukker og bruges flere kostfibre i form af grønsager, frugt og fuldkorn. Desuden stilles der krav til indholdet af energi.
  • 75 procent af kantinens ansatte skal kunne forstå og anvende principperne bag ’Nøglehullet på spisesteder'.
  • Derudover skal minimum én medarbejder kunne forstå og anvende Nøglehullets ernæringsmæssige kriterier i sin planlægning, tilberedning og sammensætning af hele eller dele af madretter. Samt kunne vurdere og justere sammensætningen af hele eller dele af madretter, så de opfylder de ernæringsmæssige kriterier, samt udarbejde dokumentation for den ernæringsmæssige sammensætning i de tilbud, der mærkes med Nøglehullet.

 

Kilde: Noeglehullet.dk

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.