Forsvarsministeren har i dag dumpet den screening, der skal forhindre, at psykisk ustabile soldater sendes i krig for Danmark.
Ministerens dumpekarakter får nu forsvaret til at indrømme, at det er gået "for stærkt", når læger har screenet for eksempel Afghanistan-soldater i ørkenuniform.
"Det må vi jo forbedre. Vi må få en større validitet i de svar, soldaterne giver under screeningen," siger oberstløjtnant Kristian Malver, der er chef for Personelstrategisk Sektion ved Forsvarskommandoen, og tilføjer:
"Det gælder om at være tilpas robust - både fysisk og psykisk. Det har vi en strategisk interesse i, så den enkelte soldat ikke bliver belastet mere end den belastning, der altid er forbundet med en udsendelse."
Før en dansk soldat sendes i krig, gennemgår han en lægeundersøgelse, hvor han blandt andet skal udfylde et spørgeskema om sin fysik og psyke. Derudover vil en læge spørge ind til soldatens psykiske tilstand.
Men systemet virker ikke. En af årsagerne er, at syge soldater snyder ved at underdrive deres psykiske problemer.
Oberstløjtnanten mener dog, at forsvaret gør sit bedste for at spotte de psykisk ustabile.
"Der står ikke i panden på folk, at de er depressive. Derfor foregår der en løbende vurdering af det fastansatte personale via samtaler og evalueringer fra deres nærmeste chef. Screeningen er altså ikke det eneste, vi gør for at sikre, at psykisk skrøbelige ikke bliver sendt ud," siger Kristian Malver fra Forsvarskommandoen.
Skal briefes om grusomheder
I foreningen Krigsveteraner og Pårørende er der en vis forståelse for den udfordring, det er at spotte psykisk ustabile soldater.
"Du kan måske i nogen grad sortere soldater med svag psyke fra, men du kan ikke screene så meget, at du med sikkerhed kan sige: Ham der kan klare det hele. Ham der kan ikke," mener formand Jon Samuel Gislason, der selv er pårørende til en soldat, der i dag er førtidspensionist efter missioner på Balkan, i Irak og Somalia.
Foreningen mener, at forsvaret skal forbedre på briefing og debriefing af de udsendte soldater.
"Jeg kender en jægersoldat, der har været udsendt 16-17 gange. Han siger, at de unge mænd, der skal afsted, ikke aner, hvad de går ind til. Hvis de fik at vide, hvilke grusomheder de risikerer at komme ud for, så var der mange, der sagde nej," siger formanden.
Han erkender, at soldaterne også selv har et ansvar for at sige fra, hvis de er psykisk ude af balance.
"Det er svært. Soldater er et stolt folkefærd. De vil ikke belaste andre med deres problemer. Se på Balkan-veteranerne. Der gik 10-12 år eller mere, før mange af dem knækkede," siger Jon Samuel Gislason fra Krigsveteraner og Pårørende.
Mere tid og empati
Den screening, som forsvarsministeren har dumpet, er blevet brugt i knap to år.
"Man kan altid sige, at forsvaret burde have fået øje på det her tidligere. Nu har man så haft en anledning - evalueringen af veteranpolitikken - til at se screeningen efter i sømmene. Men det betyder jo ikke, at forsvaret ikke har diskuteret det og været på vej med ændringer før evalueringen," siger oberstløtnant Kristian Malver, der er chef for Personelstrategisk Sektion ved Forsvarskommandoen
Han lover, at lægerne fra forsvarets sundhedstjeneste nu vil gøre sig ekstra umage.
"Jo mere tid og empati, der er til samtalen mellem lægen og soldaten, desto større er chancen for at få valide oplysninger," siger han.
Både veteranforeningen og forsvaret er enige om en ting. Bag automatvåbnet og den skudsikre vest gemmer sig en helt almindelig mand.
"En soldat er bare et menneske. Han er ikke en robot, der kan programmeres," siger Jon Samuel Gislason fra Krigsveteraner og Pårørende.
"Soldater har en stor pligtfølelse. De tager deres tørn og svigter ikke deres kammerater. Det ligger i kulturen, at når det er ens tur, så gør man det. Man tager på mission. I det lys er det meget menneskeligt at nedtone eventuelle psykiske problemer," siger Kristian Malver fra Forsvarskommandoen.
"En soldat er bare et menneske. Han er ikke en robot, der kan programmeres."
Jon Samuel Gislason, formand, Krigsveteraner og Pårørende