Det system, der skal forhindre psykisk ustabile soldater i at blive sendt i krig for Danmark, er hullet som en si.
Dermed formår Forsvaret ikke at forebygge en del af de psykiske skader, som danske soldater har pådraget sig på internationale missioner i Afghanistan, Irak og Balkan.
En ny evaluering, som konsulentfirmaet NIRAS har lavet for Folketinget, dumper den screening, der skal forhindre, at psykisk ustabile soldater sendes i krig.
"Det er bare ikke godt nok. Som arbejdsgiver har vi et ansvar over for den enkelte, men vi har også et ansvar over for missionen. De folk, der bliver sendt ud, skal kunne udfylde deres roller - både af hensyn til den enkelte, men også af hensyn til helheden," siger forsvarsminister Nick Hækkerup (S).
Ifølge Videncentret ved Forsvarets Veterancenter kan det have store konsekvenser for helbredet, hvis en soldat sendes i krig uden at være psykisk parat.
"Hvis en soldat, der aktuelt har alvorlige psykiatriske eller psykologiske problemer, udsendes, øges risikoen for, at han får det værre, og hans prognose forværres," siger psykolog og Ph.d. Mette Bertelsen, der er leder af Videncentret.
Vil det for meget
Screeningen er et af 19 konkrete initiativer, som den danske veteranpolitik består af. Den blev vedtaget i efteråret 2010 efter lang tids debat om veteraners vilkår.
Nu har 575 tidligere udsendte til Afghanistan, Irak og Balkan (hvoraf 244 stadig arbejder i forsvaret) samt 209 pårørende evalueret initiativerne.
Over halvdelen mener, at den måde, soldater udpeges på, "slet ikke" eller "i mindre grad" lever op til formålet om at forebygge psykiske skader.
Før en dansk soldat sendes i krig, gennemgår han en lægeundersøgelse, hvor han blandt andet skal udfylde et spørgeskema om sin fysik og psyke. Derudover vil en læge spørge ind til soldatens psykiske tilstand.
En gruppe sammensat af repræsentanter fra syv ministerier, forsvaret, soldaternes fagforeninger og frivillige veteranforeninger konkluderer på baggrund af evalueringen, at soldaternes svarmønster "ikke er troværdigt".
"Soldaternes motivation for at blive udsendt kan være større end viljen til at erkende egne psykiske udfordringer," skriver Evalueringsgruppen, som dermed bekræfter, at der er noget galt med screeningen.
Lyver sig raske
Et billede, som lederen af Videncentret ved Forsvarets Veterancenter nikker genkendende til.
"Soldater er bekymrede for, om deres svar får konsekvenser for deres karriere og udsendelse. Derfor er de tilbageholdende med at fortælle om eventuelle psykiske symptomer, når de screenes," forklarer Mette Bertelsen.
Hun understreger, at det er komplekst at screene soldater for psykisk sårbarhed med den viden, der eksisterer i dag.
"Historisk har vi set, at de sårbarhedsfaktorer, der er blevet brugt til at frasortere soldater, typisk har forårsaget, at alt for mange soldater er blevet frasorteret. Vi ved ikke præcist, hvordan vi skal forstå psykisk sårbarhed endnu, men det er et område, der forskes meget i herhjemme og i USA, England og Holland," siger hun.
Forlanger ny og bedre screening
Ifølge Evalueringsgruppen har screeningen af fastansatte soldater ikke den ønskede effekt. Gruppen anbefaler nu, at forsvaret udvikler en ny måde at screene på. En anbefaling, som forsvarsministeren har taget til sig.
"Den ny metode skal give et klart indtryk af soldaternes psykiske parathed inden udsendelse. Det her er et område, hvor vi ikke er nået langt nok, og derfor har jeg taget initiativ til, at vi skal blive bedre," siger Nick Hækkerup.
En af de ting, Forsvaret og Videnscentret har tænkt sig at gøre anderledes, er, at forbedre den lægesamtale, som den enkelte soldat gennemgår før en udsendelse.
"Nu vil vi udvikle og justere på den eksisterende metode med afsæt i den sidste nye viden. Dernæst vil vi arbejde på at klæde lægerne endnu bedre på i forhold til at opnå den alliance, som er vigtig for, at soldaten kan forstå vigtigheden af at fortælle om de problemer, han måtte have aktuelt," siger psykolog Mette Bertelsen fra Videnscentret.