Står det til Ursula von der Leyen, som EU-landene har udpeget som kandidat til den magtfulde formandspost i EU-Kommissionen, skal der indføres mindsteløn i EU.
- Hvis en person arbejder fuld tid på sit arbejde, bør det arbejde betale for hans eller hendes tilværelse. Derfor vil jeg kæmpe for en mindsteløn i alle EU-lande, siger von der Leyen på et pressemøde i Bruxelles.
Med udmeldingen, som kommer efter møder med lederne fra EU's politiske grupper, går hun på kant med sin konservative kollega Manfred Weber, der også var kandidat til posten som kommissionsformand.
Weber, der var spidskandidat for EU-Parlamentets største gruppe, konservative EPP, blev dog vraget, da EU's stats- og regeringschefer i sidste uge forhandlede fordelingen af EU-topposter på plads.
Til flere tv-debatter op til EP-valget i maj udtalte Weber sig direkte imod indførelsen af en mindsteløn i EU. Han mente, at der i stedet var behov for at skabe flere job især for unge.
Danske Margrethe Vestager, der også var i spil om formandsjobbet, er også modstander af EU-mindsteløn.
Mindsteløn blev kun foreslået af formandskandidater på EU's venstrefløj, såsom socialdemokratiske Frans Timmermans og Ska Keller fra De Grønne.
De to har desuden foreslået en bred vifte af afgifter på CO2 som led i kampen mod klimaforandringer. Her kan de muligvis finde fælles fodslag med den nynominerede kommissionsformand.
- CO2 skal koste noget, sagde von der Leyen på pressemødet.
- Hvis vi skal sætte globale standarder, er vi nødt til at sætte tempoet op. Jeg tror, det er muligt at forene klimabevidsthed og en stærk og voksende økonomi.
Om hun kun hentydede til en afgift på flybrændstof, som næsten alle kandidater og EU-grupper taler for, eller en bredere CO2-afgift på eksempelvis forbrugsvarer stod ikke klart.
Von der Leyen er Tysklands nuværende og første kvindelige forsvarsminister. Hun kan ligeledes blive EU-Kommissionens første kvindelige formand.
Et flertal i EU-Parlamentet skal først godkende hende. Derfor har hun i dag været på charmeoffensiv hos parlamentets gruppeledere.
Afstemningen vil efter planen falde til parlamentets næste samling 15. til 18. juli.
/ritzau/