Der er nærmest lagt an til rockkoncert, da forfatterne til bogen Pseudoarbejde: Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting skal tale hos Borgerlønsbevægelsen Bien på Folkemødet på Bornholm.

Allerede før antropologen Dennis Nørmark og filosoffen Anders Fogh Jensen overhovedet var ankommet, ventede folk nemlig i en kødrand rundt om det lille telt, hvor de tyve opstillede stole forslog som en skrædder i helvede for de mange fremmødte tilskuere, der jagtede en siddeplads.

- Vi er nødt til at åbne siden op på teltet, så alle kan høre, siger en af arrangørerne og begyndte at bakse med teltdugen, så alle de fremmødte uden for teltet også kunne høre de to akademiske superstjerner.

Forfatterne har da også skabt furore med deres debatbog, der på provokerende vis tegner et billede af danskernes arbejdsliv som et fyldt med såkaldt 'pseudoarbejde'; hvor man sidder og arbejder uden reelt at arbejde eller bedrive noget af værdi.

LÆS MERE: Vi får stress af meningsløst arbejde og usikre ledere

- Hvis robotterne kommer snart, så tror jeg, at vi får et kæmpemæssigt proletariat, hvis vi ikke får omfordelt goderne lidt, siger Anders Fogh Jensen til den borgerlønshungrende forsamling, der paradoksalt nok overvejende består af højskoleelever og gamle 68'ere, mens folk i den arbejdsdygtige alder glimrer ved deres fravær, før hans kollega Dennis Nørmark afbryder ham:

- Eller også opfinder vi endnu mere mærkværdigt arbejde. Det er jo det, vi frygter. Hvis vi ser arbejdets historie, så effektiviserer vi hele tiden, men vi har ikke fået mere tid af den grund. Hver gang vi frigiver mere tid, så finder vi på en eller mærkværdig vis en måde at fylde mere arbejde ned i det, siger antropologen.

Robotterne kommer

Pseudoarbejde kan være at sidde på kontoret til klokken 17.00, selvom du blev færdig med arbejdet 14.30 og har brugt resten af eftermiddagen på at spille minestryger på computeren. Eller værre endnu, hvis dit arbejde består af at kontrollere eller sætte tal på andres arbejde.

LÆS MERE: Disruption gør varme hænder hotte

Men hvis vi allerede har tonsvis af arbejdsopgaver, som med et snuptag kunne skæres fra, uden at effektiviteten ville tage synderlig skade, så kan man nemt frygte for fremtiden, og den frygtede disruption gør sit indtog. Robotter overtager nemlig flere og flere arbejdsopgaver, og det skaber en decideret 'perfect storm' med 'pseudoarbejdet', hvor man kan risikere, at mange kan ende uden indkomst.

Filosoffen uddyber over for Avisen.dk.

- Personligt mener jeg, at vi har brug for en brandbeskatning af robotter, siger Anders Fogh Jensen og fifler lidt med en orange cigaræske i hans skød, før han fortsætter med en advarsel:

- Men det værste vi vil kunne gøre for at undgå et kæmpe proletariat, er, at vi finder på endnu mere pseudoarbejde. Endnu flere sikringsmekanismer og protokoller, der skal følges og efterleves. Det vil være en forfærdelig udgang for vores liv, sukker han.

Borgerløn dukker op igen og igen

Ligesom borgerløns-arrangementet primært tiltrækker unge og gamle tilskuere, støttes borgerlønsdiskussionen primært af yderfløjene.

- Den yderste venstrefløj og højrefløj er tilhængere af borgerløn af ret forskellige årsager. I mit hjerte handler det måske om noget rimelighed og retfærdighed, mens det i nogle borgerliges øjne muligvis er et udtryk for en erkendelse af, at de rige ikke kan blive rigere uden, at der er købekraft i samfundet, siger Anders Fogh Jensen.

Men selvom der er mange forskellige måder at løse problemet med pseudoarbejde på, er borgerløn gengangeren, der går igen, siger Dennis Nørmark og henviser blandt andet til den amerikanske forfatter og antropolog, David Graeber, der for blot to uger siden udgav bogen "Bullshit jobs":

- Borgerlønstanken dukker tit op, når vi taler om disse ting. David Graeber har eksempelvis borgerløn som eneste løsningsforslag. Så der er noget ved borgerløn, som gør, at alle os, der beskæftiger os med det her, bliver ved med at vende tilbage til det. Det handler jo også om at frigive alle disse stakkels mennesker, der er sat til at administrere i en uendelighed.

Måske, blot måske, vil det nemlig ifølge antropologen betyde, at danskerne i fremtiden vil finde mere værdi i deres arbejde.

- Dem der laver pseudoarbejde vil jo så kunne lave arbejde, der har en reel værdi. De vil kunne være fodboldtrænere i den lokale idrætsklub, lave mad i et folkekøkken eller lektiehjælp for flygtninge på et asylcenter, siger han.