Antallet af unge mellem 16 og 29 år, der bliver forsørget af det offentlige, er steget med 30 procent fra 2007 til 2016, viser tal fra Danmarks Statistik, skriver Ugebrevet A4.
Det er vel at mærke uden at tage de 292.014 SU-modtagere med i regnestykket. I tørre tal fik 92.057 en eller anden form for offentlig ydelse i 2007. Det tal var steget til 119.639 i 2016.
Til sammenligning er antallet af danskere i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse i samme periode faldet cirka seks procent.
En del af stigningen skal tilskrives den demografiske udvikling, påpeger. De seneste ti år er antallet af unge mellem 16 til 24 år nemlig steget med 19 procent, mens det for gruppen i alderen 24 til 29 år er steget med 16 procent.
Lektor på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, Mette Lykke Nielsen vurderer, at en del af forklaringen kan være, at de unge er blevet ramt af omstillingen til det løsere arbejdsmarked, som generelt er kendetegnet af kortere ansættelser, løsere ansættelsesvilkår, mindre tryghed og dårligere aflønningsforhold. Det, som forskerne kalder for 'det prækere arbejdsmarked'.
- Samtidig ser vi en opblomstring af ufrivillige deltidsstillinger, vikaransættelser og midlertidige stillinger. I alle de statistikker, der indikerer prekariatet, er de unge overrepræsenterede. Derfor vil det være en logisk forklaring, siger hun til Ugebrevet A4.
Socialchefernes landsformand, Helle Linnet, fra Vordingborg Kommune møder flere unge, der har svært ved at blive fastansatte og derfor må nøjes med vikariater, projektstillinger og lignende.
- Jeg møder flere og flere unge mennesker, som får korte ansættelser. Der tænker jeg også på, hvad det får af betydning for deres pensionsopsparing, når man bliver ansat på den måde, siger Helle Linnet og forklarer, at det både gælder ufaglærte og de nyuddannede akademikere fra landets højere læreanstalter.
For beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er det afgørende, at unge ikke sidder for længe fast på offentlig forsørgelse, fordi det gør vejen til arbejdsmarkedet længere. Han lægger vægt på, at udviklingen i de seneste år er begyndt at gå i den modsatte retning.
- Det er godt og skyldes især, at det er bedre tider, men også kontanthjælpsreformen, hvor et bredt flertal satte ydelsen ned til SU-niveau for uddannelsesparate. Regeringen er optaget af, at flere kommer væk fra offentlig forsørgelse og bliver en del af arbejdsmarkedet. Derfor har vi blandt andet også indført 225-timerskravet, hvor vi stiller krav om, at dem, der kan arbejde, skal arbejde," skriver ministeren i en mail til Ugebrevet A4.
Hos Enhedslisten mener man, at mange unge er blevet ofre for omstillingen til det prekære arbejdsmarked, som er fulgt i kølvandet på krisen. Beskæftigelsesordfører, Finn Sørensen, betegner udviklingen som "dybt bekymrende".
- Hovedproblemet er arbejdsgivere og virksomheder, der benytter sig af muligheden for at ansætte dem på vilkår, man også kan kalde prekære. Det handler om, at man opbryder det normale arbejdsmarked med 37-timers stillinger til meget løsere og kortvarige ansættelser, siger han.
Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, deler Enhedslistens bekymring. Han mener, at ansvaret for udviklingen skal placeres hos de EU-venlige partier, der i sin tid sagde ja til arbejdskraftens frie bevægelighed.
- Der er vikarbureauer, der reklamerer med arbejdskraft til 40 til 50 kr. i timen, selvom alle ved, at det simpelthen ikke kan lade sig gøre. Det er med til at undergrave forholdene på arbejdsmarkedet og presse de unge, siger han.