Forarget Jane Aamund på kvindernes kampdag: Vi kan jo ende med flerkoneri

Jane Aamund mener, at kvindekampen er ved at gå tilbage. Kvinder skal lære at sætte deres egne grænser.
Jane Aamund er forarget over, hvordan nogle kvinder til stadighed lader sig underkue i dag.
Jane Aamund er forarget over, hvordan nogle kvinder til stadighed lader sig underkue i dag. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den succesrige forfatter og journalist Jane Aamund voksede op i 1930’erne og 1940’erne, hvor uviljen mod kvinders selvstændighed skinnede stærkt igennem. Det var en tid, hvor unge piger fik at vide, at de skulle sørge for at finde sig en ordentlig, velhavende mand. Undtagen Jane Aamund, og det har i den grad påvirket hendes livssyn.

- Min far sagde altid til mig, at jeg ikke skulle lade mig underkue af nogen mand. Jeg skulle selv sætte mine grænser. Derfor har det aldrig været et problem for mig at sætte mine egne grænser og give udtryk for dem, siger Jane Aamund til Avisen.dk.

Det, synes hun, mangler i dag. Kvinder lader simpelthen mændene behandle dem, som de vil.

- Det er op til kvinderne selv at sætte grænser. Kvinder skal lære at klare sig selv, siger hun.

Jane Aamund har skrevet en kronik i Berlingske, der er publiceret i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag og kommer i kølvandet på Metoo-bevægelsen, der gør oprør mod sexchikane på især arbejdspladser.

Den tidligere journalist har selv været udsat for sexchikane i stor stil. Hun påpeger, at det var vilkårene dengang, og at kvinder syntes, at de bare måtte finde sig i det. Det gjorde Jane Aamund bare ikke.

- Da jeg var ung, var jeg den eneste, der selv satte mine grænser på hele arbejdspladsen, siger hun til Avisen.dk.

I kronikken i Berlingske beskriver Jane Aamund en episode, hvor hendes mandlige chef havde bedt hende om at flytte sig for at rette i hendes manuskript. Da hun stod ved siden af for at kigge med på rettelserne, stak han sin hånd op mellem hendes ben. Jane Aamund skriver, at hun blev rigtig vred, og da han igen rejste sig, tog hun fat om hans testikler og klemte dem. Til det svarede den mandlige chef: ”Det må du aldrig gøre, det er ydmygende!”. ”Ja, ikke?”, svarede hun bare tilbage.

Tilbagefald i kvindekampen

Jane Aamund væmmes ved, at der i store dele af samfundet ses en tilbagegang i kvindekampen. Kvinder, der lader sig underkue af mænd og kun gifter sig, fordi manden har mange penge.

- Så ser jeg programmer, hvor kvinder står og skaber sig, fordi de er gift med en rig mand. De er kun blevet til noget i kraft af den mand, de har fundet, siger hun.

Jane Aamund står meget uforstående over for, at der ses sådan noget i vores samfund i dag, efter vi har haft mange års kvindekamp, hvor vi har kæmpet for kvinders rettigheder og selvstændighed.

En anden ting, som hun er forarget over, er det fænomen, hvor unge piger gerne vil have en sugar-daddy.

- Det er piger på alder med mine børnebørn. Jeg har opdraget mine børnebørn med de værdier, jeg synes, man skal have. Vi skal have ligestilling, og det betyder ikke, at man skal lade sig overrage på sin arbejdsplads, siger Jane Aamund.

Forfatterinden vil endda gå til de ekstremer og sige, at de yngre generationer af kvinder er på vej tilbage til den tilstand, der var, da hun var ung. Det var ikke normalt at blive opdraget til en selvstændig kvinde, som Jane Aamund blev.

- Min gode veninde Lise Nørgaard er for eksempel opdraget til at finde sig en velhavende mand. Jeg skulle ikke have en rig mand, jeg skulle være selvstændig. Min far så alle mine tilbedere som potentielle voldsforbrydere, griner hun.

Jane Aamund er meget bekymret for udviklingen af kvinders vilkår og opførsel over for mænd.

- Løsningen er, at kvinder lærer at sætte deres grænser. Ellers ender det jo med, at vi får flerkoneri, siger hun.

Vis din lønseddel for at få ligeløn

I kronikken i Berlingske fortæller Jane Aamund, at hun ikke måtte vise sin lønseddel, da hun blev ansat på Berlingske. Det ville i værste fald få hende fyret. Det trodsede hun og viste sin lønseddel til alle.

- Jeg viftede med min lønseddel, fordi jeg var dårligere betalt end mine mandlige kolleger, siger Jane Aamund til Avisen.dk.

Hun blev heldigvis ikke fyret og arbejdede der i mange år. Hun opfordrer derfor andre, især kvinder, til at vise deres lønseddel, så det er tydeligt, at de får en dårligere løn end andre.

Avisen.dk har tidligere i dag skrevet om en undersøgelse, der viser, at fire ud af 10 ikke synes, det er acceptabelt at tale løn med sine kolleger. Sociolog og arbejdsmarkedsforsker ved Institut for Menneskerettigheder Kenn Warming har tidligere sagt til Avisen.dk, at det er med til at opretholde diskrimination og ulige løn mellem mænd og kvinder. Der skal være mere åbenhed omkring løn, mener han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.