Befamling, onani eller direkte samleje. Selv et barn helt ned i børnehavealderen, der bliver udsat for et voldsomt seksuelt overgreb, har gode chancer for at komme igennem den fæle oplevelse med et sundt forhold til sig selv.
Også hvis overgrebet er lige så grelt, som dem en pædagogmedhjælper i disse dage er anklaget for at have begået i en børnehave i Beder nær Århus.
Men meget afhænger af forældrenes evne til at støtte barnet, fortæller psykolog Pia Rathje, Rigshospitalets Team for Seksuelt Misbrugte Børn.
»Sker overgrebet uden for familien, og har barnet en normal familie bag sig, er prognosen for, at de kommer sig, god,« siger hun.
Værst for forældre
Men overgreb rammer på sin vis forældrene lige så hårdt som barnet, fortæller chefpsykolog Jan Kirkegaard, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Århus.
Han har vejledt forældrene til de misbrugte børn i Beder.
»Der er selvfølgelig børn, der har været udsat for ganske forfærdelige ting, som er dybt traumatiserende. Men det kan være en endnu værre oplevelse for forældrene. Det er virkelig dybe følelser, der er på spil, når børn er blevet krænket,« siger han.
Pia Rathje oplever ofte, at forældre bliver usikre på, hvordan de skal omgås deres egne børn efter et overgreb.
Brug for kærlighed
»Vi møder mange, der ikke ved, om de må give deres barn et knus eller bade det. Om de kommer for tæt på eller minder barnet om noget slemt. Men barnet har netop brug for at mærke, at forældrene elsker dem, uanset hvad der er sket dem,« siger hun. Nogle forældre bliver så kriseramte, at de glemmer barnet, fortæller psykolog og leder af Thora Center for seksuelt misbrugte Bodil Dichow.
»Hvis forældrene vil slå forbryderen ihjel, rette henvendelser alle mulige steder hen og indkalde til møder, så forsvinder børnene i den proces. Men børnene har brug for forældrenes nærvær. Derfor er det vigtigt, at forældrene får hjælp til at hjælpe det traumatiserede barn,« siger Bodil Dichow.
Efterhånden som børnene vokser op og bedre begriber, hvad de har været udsat for, skal overgrebene formentlig bearbejdes psykologisk igen, fortæller de tre fagpersoner.
Barnet ændrer adfærd. Bliver trist, stille, depressivt, aggressivt.
Barnet begynder at lege avancerede sexlege eller at tale om sex.
Barnet undgår en bestemt person.
Barnet får pludselige, uforklarlige grådanfald.
Barnet lider af søvnløshed eller mareridt.
Barnet har fysiske symptomer som ubehag, når det tisser, unaturlig rødmen eller mærker omkring mund, endetarm eller kønsorganer.
Ved mistanke om sexovergreb, ring til rådgivningstelefonen hos SISO - Videnscenter for sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn, tlf. 2077 1120