Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel
Hallo, Danmark! Det var ikke aftalen.
Den folkekære skuespiller Flemming Jensen er vred og føler sig forrådt. Det samfund, han voksede op i som ung, har i dag skiftet et ideal som lighed ud med noget, der ligner et decideret kastesamfund.
Det siger han til Avisen.dk, efter han på Facebook lørdag har skrevet et opslag under overskriften ”Utryghedsskabende albuerum”, som er et indigneret modsvar til Løkke-regeringens skatte- og finanslovsudspil fra den forgangne uge.
Her fortalte skatteminister Karsten Lauritzen blandt andet, at han med åbne øjne præsenterede et udspil, der skaber ulighed. Men det accepterer den 68-årige skuespiller, forfatter og instruktør ikke.
"Hvor sølle!"
Han forklarer, hvordan han er vokset op i et land, der med den skandinaviske samfundsmodel og tilnærmede lighed, har fået hele verden til at misunde Danmark.
- Det brækkede så omkring årtusindeskiftet, og vi røg ind i en nyliberalistisk samfundsmodel, som er svær at skelne fra jungleloven. Det er lidt kedeligt. Og det er derfor, at jeg nu siger: ”Hov, det var ikke aftalen”. Vi havde nogle idealer og værdier, som man har smidt ud med badevandet, siger Flemming Jensen til Avisen.dk.
På Facebook skriver han, hvordan det slet ikke hænger sammen, at flere bliver hjemløse, mens han ”med beskæmmelse læser, at vore magthavende folkevalgte primært er stærkt optagede af, hvordan de skaber skattelettelser til landets rigeste. Hvor sølle!”, skriver han og uddyber over for Avisen.dk.:
- Hospitalerne hyler og skriger, og man fastholder to procents besparelser om året. Vi har nogle helt klare huller i vores velfærdssamfund, og så går man ud og sænker prisen på en Lamborghini og ting, som kommer folk til gode, men som de ikke nødvendigvis har brug for.
Kastesamfund
Mens ligheden ifølge Flemming Jensen var med til at styrke Danmarks sammenhængskraft og har givet folk lyst til at trække på samme hammel, har det omvendt negativ indflydelse, at samfundet nu er opdelt i kaster, mener han.
- Det er jo ikke tilfældigt, når (erhvervsminister, red.) Brian Mikkelsen (K) kommer til at sige Lamborghini i stedet for Polo. Det er, fordi hans verden er sådan. Og der er geografiske områder, hvor der ikke bor onde mennesker, men de har bare ikke fantasi til at sætte sig ind i, hvordan andre mennesker har det. Og på den økonomiske bund har man måske også en trang til at dæmonisere dem, der tjener mange penge, siger Flemming Jensen.
Karsten Lauritzen siger, at uligheden stiger en lille smule, når man belønner folk, der arbejder. Er det ikke fair nok?
- Jeg nægter at tro, at mennesker kan være så primitive, at det eneste, der kan animere os til engagement, er penge.
Perverst
Økonomi- og indenrigsminister, Simon Emil Amitzbøll, siger, at selvom uligheden stiger marginalt, vil Danmark fortsat være et af de mest lige lande i verden. Kan du ikke være glad for det?
- Jo, men der er også lidt at tage af, fordi vi har været så gode. Så det vil tage et stykke tid at nedbryde det. Men hvorfor overhovedet gøre det, spørger Flemming Jensen, inden han fremfører et forslag, der – indrømmer han selv – vil være urealistisk at indføre i praksis.
- Jeg synes, der burde være en øvre grænse for, hvor meget man kan tillade sig at rage til sig. Nogle får så høje lønninger, aktieoptioner og gyldne håndtryk, at vi ryger ud i perversiteter. Der er ingen herhjemme, der har brug for at tjene mere end en million om året. Hvorfor fanden skulle vi dog det?