Kenneth Møller fra Aalborg forsøgte at gøre det rigtige, da han afslørede, at flere kolleger stjal fra deres fælles arbejdsplads, genbrugspladsen Over Kæret i Aalborg. Men sagen endte med, at han selv blev fyret, skriver Nordjyske.
”Det er grotesk, det jeg har været igennem. Og jeg tænker på det hver dag. Det har påvirket mig meget, siger Kenneth Møller, der nu er arbejdsløs.
Kenneth Møller dokumenterede sin viden om tyverierne med lydoptagelser fra arbejdspladsen. Med de båndede samtaler gik han helt til tops til rådmand Tommy Eggers (DF), der er den øverst ansvarlige for kommunens Forsyningsudvalg.
”Han sagde, at han ikke ville finde sig i det, og at tyveriet skulle stoppes. Men der skete ingenting, og da jeg ringede til ham et par måneder senere, sagde han: ’Hvis de vil fyre dig, så må de fyre dig. Andet er der ikke at sige til dét.’,” fortæller Kenneth Møller.
Nordjyske har gennem 14 dage forsøgt at få et interview med rådmand Tommy Eggers.
Kilde: Nordjyske
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.