Lone Larsen fra Nysted fik under sin kræftbehandling tilbud om at få kemoterapi, som er kræftbehandling, der gives i blodårene, med hjem i en særlig rygsæk, da hun var i sidste fase af sit behandlingsforløb for leukæmi (blodkræft). Og det svarede hun ja tak til, for det gav helt nye og frie muligheder for hende. Kemoen var koblet til en pumpe, der doserede behandlingen på bestemte tidspunkter.

Hæmatologisk afdeling på Rigshospitalet har netop afsluttet en testperiode for hjemmekemo-ordningen, og de gode resultater får nu regionsrådet i Region Hovedstaden til at bevillige 2 mio. kroner, så over 100 kræftpatienter får mulighed for at få kemo hjemme i stuen. I første omgang gælder det patienter med akut blodkræft og lymfekræft.

- Det var lidt sjovt, at jeg nu kunne handle ind i Brugsen med kemoen på ryggen, men også befriende ikke at skulle være sammen med meget syge mennesker i flere dage i træk, siger Lone Larsen og påpeger, at hun egentligt ikke havde noget imod at være indlagt, menpå den her måde, havde hun mulighed for at være mere sammen med sine venner og familie, og det gjorde hende mere glad i en periode, hvor hendes krop skulle kæmpe en hård kamp mod sygdom.

Lone Larsen blev erklæret rask i februar.

Et holdningsskifte

Ledende overlæge Lars Kjeldsen på Hæmatologisk klinik, er glad for den politiske støtte og mener, der er ved at ske et holdningsskift, når det kommer til behandling af kræftpatienter i hjemmet.

- Tidligere kunne en patient med akut leukæmi, godt være indlagt i 100 dage i forbindelse med sit behandlingsforløb og kun i meget korte perioder have mulighed for at komme hjem til familien. Heldigvis giver nye behandlingsprincipper inklusiv den programbare pumpe mulighed for, at de kan få behandlingen i hjemmet. På den måde, får patienterne meget mere indflydelse på deres egen behandling, de kan være sammen med familien og f.eks. undgå at få infektioner på hospitalet, siger Lars Kjeldsen.

Håber pengene fortsætter

Mette Abildgaard (K), formand for Region Hovedstadens kræftudvalg, er glad for at ordningen nu støttes politisk:

- Selv om man er meget syg, er det stadig vigtigt, at man holder kontakt til omverdenen, sine venner, familie og kollegerne, og det giver hjemmekemo-ordningen mulighed for. Hele årsagen til, at vi behandler patienterne, er jo for at de både kan komme tilbage til deres familie og på arbejdsmarkedet igen.

Mette Abildgaard håber, at der senere kan følge penge med ordningen for mere end blot et år.

Fakta:

Kemopumpen er koblet til et permanent venekateter, der ligger i et af de store kar under huden og afhængig af behandlingstype indstilles pumpen til at dosere en bestemt dosis, f.eks. hver 6. time. Pumpen er placeret i en taske eller på patientens mave.

Selv om patienterne tilbringer en stor del af tiden i hjemmet under kemobehandlingen, så skal de fortsat komme til hospitalet hver 3. dag til kontrol af pumpen.

Som et led i hjemmekemo projektet på Rigshospitalet vil totalomkostningerne blive opgjort, og der vil blive set på, om der er besparelse på eksempelvis sengedage og sygepleje.

De to mio. kr. omfatter 50-70 patienter på Hæmatologisk klinik og ca. 50 patienter på Onkologisk klinik.

Andre hjemmekemo-ordninger:

Rigshospitalet har et fast tilbud til børn i alle aldre, som uanset kræftdiagnose, kan få hjemmebesøg, herunder modtage kortere infusioner af kemoterapi. Tilbuddet kan også gives til børn, der ikke længere kan tilbydes helbredende behandling.

For yderligere oplysninger kontakt:

Mette Abildgaard (K), formand for Kræftudvalget i Region Hovedstaden, mobil 41 26 96 76

Overlæge Lars Kjeldsen på Hæmatologisk og Onkologisk klinik på Rigshospitalet, telefon 35 45 83 7

Pressevagten i Region Hovedstaden på telefon 70 20 95 88