De snitter sig i håndledene og tager piller for at slutte livet. I gennemsnit skal landets skadestuer redde 10 personer om dagen, der har forsøgt selvmord. Sidste år drejede det sig om 4.026 personer. Det er 650 flere selvmordsforsøg end i 2001, viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen.
»Det er en foruroligende udvikling,« konstaterer Lars Vedel Kessing, professor og forsker i depression på Rigshospitalets psykiatriske klinik.
»Selvmordsforsøg er ofte et råb om hjælp. De sker ofte, når folk er i livskriser og har eksistentielle problemer,« oplyser professoren.
Sårbare unge
Det er især unge kvinder på mellem 15 og 30 år, som forsøger selvmord.
Forskningen viser, at de unge isolerer sig, og det gør dem mere sårbare at klare hele livet selv.
»De unge kan ikke forestille sig, at de kan ændre deres situation. De taler ofte ikke med nogen om problemer, og hvis de gør, er det kun med andre unge,« siger Lillian Zøllner, leder af Center for Selvmordsforskning.
Samtidig er der fokus på i samfundet, at man skal være smuk og en succes. Det ideal kan være svært at leve op til, og det kan slå de unge ud, siger Lillian Zøllner.
»De får fejlagtigt den oplevelse, at de ikke er noget værd og forsøger så selvmord,« uddyber hun og forklarer, at en del af stigningen i selvmordsforsøg også skyldes, at skadestuerne er blevet meget bedre til at reistrere.
Forsøgene mislykkedes
Der er trods alt også en glædelig nyhed. Selvom der er flere selvmordsforsøg, så lykkeds de ikke. I dag er der næsten 2.000 færre selvmord end i 1980"erne. Grunden til den gode udvikling er blandt andet bedre medicin til deprimerede.
»Selvmordsforsøgene skyldes kriser i livet, mens selvmorderne ofte skyldes psykisk sygdom. De to ting hænger ikke nødvendigvis sammen,« forklarer Lars Vedel Kessing.