Ordentlige levevilkår og et rummeligt arbejdsmarked for mennesker med begrænset arbejdsevne. Det var formålet med den reform af fleksjobordningen, som regeringen vedtog i sommer sammen med Venstre, Konservative og Liberal Alliance.
Men de mennesker, reformen af fleksjobordningen handler om, oplever på ingen måde de positive effekter.
Tværtimod viser en undersøgelse blandt 1.158 fleksjobbere, at 73 procent personligt føler sig negativt ramt.
”Det er desværre helt galt. Jeg er rigtig ked af at få ret. Det er de konsekvenser, Enhedslisten har sagt at reformen ville have: Økonomisk utryghed, følelsen af at være stavnsbundet,” siger Enhedslistens socialordfører, Finn Sørensen.
1.158 fleksjobber svarer
Avisen.dk har lavet en undersøgelse i samarbejde med Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere (LAFS), hvis medlemmer er blevet spurgt. Det er første gang nogen har lavet en så stor undersøgelse blandt fleksjobbere.
Det er samtidig den første undersøgelse af konsekvenserne af den ændrede fleksjobordning. Og de er ikke positive, hvis man spørger fleksjobberne:
73 procent mener, at regeringens reform af fleksjobordningen har påvirket dem negativt. Færre end to procent svarer, at reformen har påvirket dem positivt, mens 14,5 procent svarer ’hverken eller’. De sidste 11 procent har valgt ikke at svare.
Nyt job = tvangsauktion
427 personer har uddybet deres svar. Her går reformens betydning for deres økonomi, arbejdsliv og fremtidsmuligheder igen. Et svar fra undersøgelsen illustrere, hvad mange frygter i lyset af de ændringer, som trådte i kraft med fleksjobreformen:
”Hvis jeg mister mit job eller ønsker at skifte til et andet, vil lønnedgangen blive så stor i resten af mit liv, at vi må sælge vores hus eller gå på tvangsauktion."
Reformen
Fleksjobbere bliver som udgangspunkt ansat midlertidigt, og efter maksimalt fem år skal kommunen vurdere, om en person stadig er berettiget til være i fleksjob.
Med den nye fleksjobordning er ydelsen blevet nedsat, og arbejdsgiveren betaler kun for den effektive arbejdstid.
Personer, der var ansat i fleksjob inden 1. januar, bliver ikke berørt af den nye ordning - medmindre de mister deres fleksjob eller skifter til et andet fleksjob. Så kommer de på den nye ordning, hvilket vil medføre en nedgang i deres indkomst.
Tre timer kørsel fraThisted
Et anden deltager beskriver konsekvenserne sådan:
”Jeg flyttede til min kæreste i Thisted, men formåede ikke at finde et fleksjob tæt på, inden den nye reform trådte i kraft. Nu er jeg tvunget til at bibeholde mit gamle job med tre timers kørsel dagligt grundet økonomien.
Enhedslisten opfordrer nu regeringen til at ”rette reformen til”, så fleksjobbere ikke skal frygte for deres økonomi, hvis de vil flytte, skifter job eller får fyresedlen.
”Det er den økonomiske utryghed, der pibler ud blandt sidebenene i de svar. Der er særligt slemt, når der er tale om mennesker, der er mere sårbare, end de fleste,” siger Finn Sørensen.
S: For tidligt at sige noget
Men det er alt for tidligt at skride ind, mener socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen.
”Vi er kun fire måneder inde i en kæmpestor reform, som kommunerne skal slås med. Vi lovede, at de ville få rimelig tid til at løfte opgaven, fordi det skulle gå hurtigt. Inden vi angriber dem vildt og voldsomt, tror jeg, at vi skal lade det her virke,” siger Leif Lahn Jensen.
Han er ikke overrasket over, at mange fleksjobbere føler sig negativt ramt af reformen.
”Jeg hører dem sige, at det ikke har påvirket dem på pengepungen endnu, men at det kan ske, hvis de får et andet arbejde. På den måde er der ikke så meget, der er ændret,” siger han.
Han erkender, at fleksjobbernes frygt for at blive ramt på pengepungen er reel.
”Det er korrekte, at mange af dem går ned i løn, hvis de får et nyt job. Men jeg vil stadig mene, at de har en o.k. levestandard, fordi de stadigvæk får mere, end hvis de slet ikke kunne noget som helst,” siger Leif Lahn Jensen.
Avisen.dk har formuleret spørgsmålet, der er fremsendt som et link til spørgeskemaundersøgelse til 1.728 medlemmer af landsforeningen for Fleks- og Skånejobbere - LASF.
1.158 personer har svaret på følgende spørgsmål:
'Hvordan har regeringens reform af fleksjob-systemet påvirket dig personligt?'
19 personer svarende til 1,9 procent svarer 'positivt'.
814 personer svarende til 72,8 procent svarer 'negativt'.
162 personer svarende til 14,5 procent svarer 'hverken positivt eller negativt'.
123 personer svarende til 11 procent svarer 'ved ikke'.
427 personer har givet en kort forklaring af, hvordan reformen har påvirket dem.
59 personer har sprunget spørgsmålet over.