Der er overvejende gode muligheder for at udvikle sig fagligt i den danske model for fleksjob.

Det viser en omfattende undersøgelse, som Avisen.dk har lavet i samarbejde med Landsforeningen for Fleks- og Skånejobbere, LAFS.

"Godt nyt," lyder reaktionen fra Leif Lahn Jensen, arbejdsmarkedsordfører for socialdemokraterne.

”Essensen i vores reform af fleksjobordningen er, at folk skal tættere på det almindelige arbejdsmarkedet. Så er det afgørende, at folk kan udvikle sig fagligt. Derfor er det rigtig godt at høre, at fleksjobberne kan udvikle sig."

Hver anden flekser fagligt

Avisen.dk har lavet en undersøgelse i samarbejde med Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere (LAFS), hvis medlemmer er blevet spurgt. I alt 898 har svaret.

Læs også:

Jeg har dårlig ryg, hovedet fejler ikke noget

Hver anden fleksjobber fortæller, at de har mulighed for at udvikle deres faglighed, der hvor de er ansat, mens knap hver fjerde svarer nej til spørgsmålet.

Leif Lahn Jensen ser en god rød tråd mellem regeringens mål - at flest muligt kommer i ordinær beskæftigelse:

”Hvis de føler, at der er mulighed for at udvikle sig og blive dygtigere, tror jeg, at mange hurtigere vil blive raske. At de hurtigere får lyst til noget mere og på den måde kommer tættere på arbejdsmarkedet."

Fleksjobbere: Svært at komme videre

Formanden for LAFS advarer imidlertid mod at tro, at vejen fra et skånejob til almindeligt arbejde er brolagt og ligeud.

Læs også:

"Reform koster mig 8.000 kr. om måneden"

”Ét er, at man bliver bedre som for eksempel bogholder, når man får noget rutine. Det vil jeg ikke anfægte kan være meget tilfredsstillende for den enkelte," siger Hans Dankert og fortsætter:

"Men den generelle historie er, at det er svært at komme videre fra fleksjobbet og få tilbud som efteruddannelse og andre ting."

Han henviser til nogle af de andre resultater i undersøgelsen, der understøtter hans synspunkt. Eksempelvis at 67 procent af fleksjobberne i forskellig grad føler, at deres status som fleksjob begrænser mulighederne for forfremmelse.

36 procent: Vi sakker efter på efteruddannelsen

Derudover svarer 36 procent ifølge undersøgelsen, at de ikke har samme adgang til efteruddannelse som kollegaerne i ordinære ansættelser.

Læs også:

Fleksjobbere: Regeringen har trampet på os

”Når det handler om at tilegne sig nye kompetencer, så man kan flytte sig på arbejdsmarkedet, er billedet noget anderledes. I forhold til spørgsmålet om mobilitet, så sætter den nye ordning yderligere en begrænsning, fordi man risikerer at komme under den nye ordning, hvis man får en ny jobfunktion,” siger Hans Dankert.

54-årige Helle Lodberg er socialpædagog og ansat i et fleksjob i Aarhus.

Hun er glad for at kunne udvikle sig fagligt, men har svært ved at se, at hendes faglige udvikling som socialpædagog skulle bringe hende nærmere en ordinær ansættelse.

”Nej det kan jeg ikke se. Jeg kan ikke arbejde mere end 20 timer. Hvis jeg kommer i ordinær ansættelse, så mister jeg jo mit indkomstgrundlag," forklarer hun.

Læs også:

Svage ledige er pumpet med medicin