Op mod 46 læger - svarende til 16 procent eller hver sjette - af den første årgang læger, der er omfattet af en stærkt omdiskuteret fireårsregel, kan måske ikke blive speciallæger i Danmark.
Det viser helt nye tal fra Sundhedsstyrelsen, der netop har modtaget indberetningerne fra de tre videreuddannelsesregioner.
Formand for Yngre Læger Lisbeth Lintz er ifølge Ugeskrift for Læger forarget.
- Tallene viser, at vi har et reelt problem for et stort antal læger, siger hun.
- Formålet var, at vi skulle have flere speciallæger hurtigere til alle specialer i hele landet. Lige nu er vi på vej til at forhindre rigtig mange i ikke overhovedet at blive speciallæge.
- Det går simpelthen ikke. Det må alle da kunne se, siger Lisbeth Lintz.
Den meget omtalte regel betyder, at læger skal starte deres hoveduddannelsesforløb senest fire år efter, at de er påbegyndt den kliniske basisuddannelse (KBU).
Politiken skrev på forsiden af avisen i påsken, at omkring 80 læger risikerede at falde for denne regel. Sundhedsminister Astrid Krag (SF) afviste validiteten i tallene og efterspurgte præcise, opdaterede tal.
Det er de tal, som Sundhedsstyrelsen nu offentliggør. Og selvom antallet af potentielle ofre for fireårsreglen er noget mindre, er konsekvenserne for de berørte læger "dramatiske", mener Lisbeth Lintz.
Hvis de nyuddannede læger ikke inden 1. august i år når at få et såkaldt hoveduddannelsesforløb, kan de ikke blive speciallæger.
Forløbet skal nemlig være påbegyndt senest fire år efter, at lægerne som nyuddannede kandidater havde første arbejdsdag i den kliniske basisuddannelse (KBU). Og det havde de 1. august 2008.
Ugeskriftet.dk kunne sidst på eftermiddagen onsdag ikke få en kommentar fra sundhedsministeren til de nye tal.