Kortere skoledage for de yngste elever, flere penge til understøttende undervisning og mere frihed til kommuner og skoler.
Det er resultatet af et bredt forlig i Folketinget om en aftale på folkeskoleområdet.
Bag aftalen står regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF.
Her er en oversigt over de 13 elementer i aftalen:
1. Kortere uge i indskolingen (op til 3. klasse), der får 2,25 færre klokketimer.
2. Forenkling og klare rammer for anvendelsen af paragraf 16b, der har givet folkeskoler mulighed for at afkorte skoledagen.
For klasserne på mellemtrinnet (4. – 6. klasse) og i udskolingen (6. – 9.klasse) får kommuner og skoler mere frihed til selv at tilrettelægge ugen.
Op til to timer af den understøttende undervisning kan blive konverteret til timer med to lærere i klasselokalet. Det kan give kortere skoledage.
3. Kvalitetsløft af den understøttende undervisning, så der er flere voksne - enten lærere eller pædagoger.
Der bliver tilført 128 millioner kroner i 2019, 283 millioner kroner i 2020 og 249 millioner kroner fra 2021 og frem.
4. Prioritering af udvalgte fag. Der bliver blandt andet tilført 90 ekstra fagtimer årligt til tysk eller fransk i 5. klasse, billedkunst i 6. klasse og historie i 9. klasse.
5. Flere skal blive gode til at læse. Der bliver igangsat en treårig indsats, som skal mindske antallet af svage læsere.
6. Færre faglige bindinger for undervisningen. Temaerne it og medier, innovation og entreprenørskab skal i dag indgå i undervisningen i alle skolens obligatoriske fag. Det kan fremover bliver reduceret, så det ikke gælder alle fag.
7. Der skal være færre vikarer. I 2025 skal 95 procent have kompetencer i de fag, de underviser i. Det er en udskydelse fra tidligere 2020 og skal give kommuner med størst udfordringer mere tid. I 2018 var tallet 89 procent.
8. Undervisningen om rigsfællesskabet, der foruden Danmark tæller Grønland og Færøerne, bliver obligatorisk.
Brugen af kanonlister i fagene dansk og historie, der indeholder henholdsvis 14 forfatterskaber og 29 historiske begivenheder, skal undersøges og muligvis udvides.
9. Skolebestyrelser får mere indflydelse, når en skole ansætter en skoleleder. Kommunerne skal sikre, at mindst en repræsentant fra skolebestyrelsen er med i ansættelsesudvalget.
10. Mulighed for at nedsætte valgperioden for forældrerepræsentanterne til skolebestyrelsen til to fra fire år. Det skal gøre det lettere at besætte posterne.
11. Forenkling af elevplanen. Lærerne skal i højere grad bruge deres kræfter på at undervise frem for at registrere.
12. Evaluering af de nationale test, som kan ende med justeringer.
13. Lærerne får øget frihed til, hvordan de vil undervise.
Kilde: Finansministeriet.
/ritzau/