- Det har været en vigtig del af min identitet at være lærer. Derfor er det også med tungt hjerte, at jeg forlader folkeskolen. Men jeg sætter en grænse, når det kommer til børnenes vel og vel.
Sådan skriver den tidligere folkeskolelærer Ida Scheibye-Alsing i et debatindlæg i Politiken onsdag.
I indlægget skriver den uddannede lærer, at hun ikke kan se sig selv i øjnene, hvis hun skal udføre sin job under de nuværende arbejdsbetingelser.
Til Avisen.dk fortæller Ida Scheibye-Alsing, hvordan elever i dagens folkeskole i den grad mangler en lærer, der har tid til dem.
- Lærerne er i højere grad blevet en undervisningsrobot end en, som børnene kan have en relation til, for relation kræver tid. Der mangler tid til at sætte sig ned med et barn, der er ulykkeligt, eller et barn, der har brug for at snakke om, hvad der sker derhjemme, siger hun.
Skærer i benet
Ida Scheibye-Alsing ønsker en bred anerkendelse af, at lærerne ude på landets folkeskoler løber for stærkt.
- Vi skal erkende, at vi er i gang med at skære ind i benet. Der er ikke mere effektiviseringspotentiale tilbage. Der er grænser for, hvor meget man kan klemme ud af en lærer, hvis undervisningen skal være god, siger Ida Scheibye-Alsing.
Hun er lige blevet ansat i Børns Vilkår, hvor hun skal arbejde med rådgivning i forbindelse med Børnetelefonen.
- Jeg skal rådgive børn om alt mellem himmel og jord. Det handler om at sætte børnenes stemmer i centrum for at sige, at vi lytter til dem. Dét har jeg savnet at have mulighed for som lærer, siger hun.
Hæld flere ressourcer i folkeskolen
Efter erkendelsen af, at der ikke kan effektiviseres mere i folkeskolen, er næste skridt at tilføre flere ressourcer til folkeskolen, mener den tidligere lærer. For der er behov for have flere undervisningstimer med to lærere i klasser med mange børn med særlige behov, og samtidig skal der bruges flere ressourcer på at udvikle lærernes kompetencer, lyder det fra Ida Scheibye-Alsing.
Hun håber på en dag at kunne vende tilbage til jobbet som lærer i folkeskolen.
- Folkeskolen er vældig udfordret i forhold til sin overlevelse, men jeg synes, at den er så vigtig en del af vores samfund og en kæmpe værdi. Jeg ønsker, at den kan bestå, og at den kan blive god, så jeg selv kan være i den igen, siger hun.