Når en politiker først har sat sig til rette i borgmesterstolen, er det meget svært at vriste den fra ham eller hende i utide - med mindre borgmesteren selv vælger at forlade posten.

Det viser den aktuelle sag fra Fredericia Kommune, hvor borgmester Thomas Banke (V) trods et mistillidsvotum fra et samlet byråd og en eksklusion fra partiet undervejs stadig har borgmesterkæden om halsen.

En borgmester sidder på pladsen i fire år. Det kan der stort set ikke ændres ved, som loven ser ud i dag. Men oven på sagen fra Fredericia har et bredt politisk flertal i Folketinget meldt ud, at de nu ønsker, at reglerne bliver gået efter.

Med de gældende regler er der dog enkelte muligheder for at fjerne en borgmester fra sit embede.

Det er indenrigsministeren, der afgør, om en borgmester skal fjernes fra posten. Det kan ske, hvis Valgbarhedsnævnet under Indenrigsministeriet vurderer politikeren til at være uvalgbar, fordi vedkommende er dømt for en ulovlig handling.

Byrådet kan selv afsætte en borgmester, hvis han eller hun nægter at udføre sine opgaver. Men igen ligger afgørelsen hos indenrigsministeren, der skal erklære sig enig med byrådet.

Kun hvis det er tilfældet, bliver byrådets beslutning en realitet, og borgmesteren suspenderes. Derefter skal en domstol tage stilling til, om begrundelsen for at fyre borgmesteren er korrekt.

Den eneste borgmester, der er blevet suspenderet, er den tidligere Farum-borgmester Peter Brixtofte. Det skete i 2002 efter beskyldninger om blandt andet at have drukket dyr rødvin på kommunens regning samt indgået ulovlige sponsorkontrakter.

Den daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) erklærede sig enig i begrundelsen og fratog Brixtofte hvervet som borgmester.

Brixtofte er efterfølgende blevet idømt i alt fire års fængsel for blandt andet groft mandatsvig.

/ritzau/