Her et overblik over sagen om deponering af atomaffaldet fra Risø:
* Ifølge en bred politisk aftale fra 2002 skulle Sundhedsministeriet undersøge, hvor man gør af 5000-10.000 kubikmeter lav- og mellemradioaktivt affald fra den tidligere Forsøgsstation Risø.
* Indtil 11. marts 2015 var tre muligheder i spil: 1) Etablering af et dansk underjordisk slutdepot, 2) etablering af et bemandet og overvåget midlertidigt mellemlager over jorden på 20.000-30.000 kvadratmeter, 3) eksport af alt affaldet til udlandet.
* Nu er Folketingets partier efter stærk lokal modstand enige om at skrotte det underjordiske slutdepot. I stedet skal der laves yderligere undersøgelser om et mellemlager, hvor affaldet kan ligge i op mod 100 år. Det kan tidligst stå klar i 2023.
* Den særligt farlige del af skrottet består af 233 kg langlivet mellemradioaktivt affald. Der er tale om bestrålet forsøgsbrændsel fra forskningsprojekter på Risøs Hot Cells-anlæg.
* De 233 kg bestrålet forsøgsbrændsel var indtil 2003 klassificeret som højradioaktivt affald. Det er siden blevet nedklassificeret, hvilket kritiseres af udenlandske eksperter.
* Forsøg på at eksportere affaldet til andre lande er hidtil mislykkedes. Folketingets partier vil dog stadig arbejde på eksport af affaldet parallelt med mellemlagerløsningen. Opgaven ligger i Udenrigsministeriet.
* Fem kommuner var udpeget som kandidater til at huse affaldet i et slutdepot: Bornholm, Lolland, Kerteminde, Skive og Struer. Alle har protesteret voldsomt mod at få affaldet og har i stedet opfordret staten til at lave et overjordisk mellemdepot.
Kilder: Sundhedsministeriet, Dansk Dekommissionering, m.fl.
/ritzau/