Et nævn skal fra nytår hjælpe ungdomskriminelle væk fra deres dårlige vej i livet ved eksempelvis at tvinge dem til rengøring eller med anbringelser.
Det har regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet torsdag vedtaget med en ny lov.
Læs om nævnet og dets rolle her:
* Ungdomskriminalitetsnævn skal træffe afgørelser i sager, hvor børn i alderen 10-17 år er mistænkt for eller har begået alvorlig kriminalitet.
* Ikke alle unge, der begår hård kriminalitet, skal for nævnet. Det skal de, hvis flere faktorer gør børnene særligt udsatte for at ende i "den hårde kerne".
* Det afgøres blandt andet af, om kriminaliteten begås i en tidlig alder, om man bor i et belastet boligområde, om man har misbrugsproblemer eller højt fravær i skolen.
* Justitsministeriet vurderer, at omkring 850 børn om året vil være i målgruppen. 400 af dem er mellem 10-14 år.
* I nævnet sidder en dommer, en repræsentant fra politiet samt en repræsentant fra kommunen. Ved børn mellem 10-14 år er der også en børnesagkyndig til stede.
* Nævnet kan give forskellige påbud.
* Det kan give en straksreaktion. Det kan være, at barnet skal rydde op efter hærværk, vaske brandbiler eller gøre rent i den lokale boligforening.
* Det kan fastsætte forbedringsforløb, der kan være i op til fire år. Forløbene skræddersys den enkelte og kan eksempelvis indebære misbrugsbehandling eller krav om færdiggørelse af folkeskolen.
* I alvorlige sager kan børn anbringes uden for hjemmet på åbne, delvist lukkede eller sikrede døgninstitutioner.
* Gennemføres påbud ikke, indgår det i en ny sag.
* Afgørelser i nævnet er bindende, og kommunerne er ansvarlige for, at de håndhæves.
* Der oprettes et ungdomskriminalitetsnævn i hver af landets 12 politikredse.
Kilde: Justitsministeriet.
/ritzau/