Vinterbadning er populært, og måske kan det kolde gys tilmed være en effektiv slankekur.
Som de første i verden skal en gruppe overvægtige danske mænd og kvinder medvirke i et forsøg, der skal vise, om kuldechokket kan øge kroppens energiforbrug.
Læs mere her om brunt fedt og om forsøget:
* Det brune fedt sidder under kravebenet og langs rygraden. Mængden svarer til en lille håndfuld.
* Det brune fedt har sit navn fra nogle jernholdige proteiner, der gør det mørkere end det hvide fedt.
* Det brune fedt forbrænder energi, mens det hvide fedt lagrer energi.
* Deltagerne i forsøget er overvægtige og over 40 år.
* Ældre og overvægtige har kun en lille mængde brunt fedt.
Det skal forsøget vise:
* Om det brune fedt aktiveres, og om mængden eller funktionen øges.
* Om blodets indhold af sukker mindskes, hvilket nedsætter risikoen for diabetes 2.
* Om fedtet omkring de indre organer reduceres.
* Om deltagerne får et mere positivt livssyn.
Kilde: Center for Aktiv Sundhed, Basic Metabolic Research, Novo Nordisk Fonden, Københavns Universitet.
/ritzau/