* Islam er fortsat landets officielle religion, og lovgivning skal baseres på islams principper. Men spørgsmålet er, hvordan principperne fortolkes.
* En anden paragraf i forfatningen siger, at al-Azhar-moskéen og universitetet, der er en af sunni-islams vigtigste læreanstalter, skal konsulteres i "spørgsmål relateret til islamisk sharia".
* Religionsfrihed garanteres - men kun for muslimer, kristne og jøder.
* Præsidenten kan maksimalt vælges for to fireårige perioder. Under den nu afsatte præsident Hosni Mubarak var der ingen tidsbegrænsning.
* Forsvarsministeren vælges af hæren, ikke af præsidenten eller regeringen. Desuden er militærets budget ikke underlagt civil kontrol.
* Forfatningen opretholder "lighed for loven uden diskrimination", men nævner ikke specifikt lighed mellem kønnene.
* Ytringsfriheden er beskyttet, undtagen i tilfælde af "fornærmelser mod fysiske personer" eller "fornærmelser mod profeten". Der er frygt for, at disse undtagelser kan muliggøre censur.
* Staten er beskytter af "offentlig moral og orden".
* Civile bliver ikke stillet for militære domstole, undtagen hvis der er tale om "forbrydelser, der er kan skade de væbnede styrker". Opposition og menneskeretsgrupper vil have denne vage formulering fjernet.
* Egypten kan ikke underskrive internationale traktater og konventioner, der går imod forfatningen. Menneskeretsgrupper kritiserer, at forfatningen ikke nævner respekten for internationale menneskeretskonventioner.
/ritzau/