Søndag har de franske vælgere efter alt at dømme valgt, at deres præsident fortsat skal hedde Emmanuel Macron.
Adskillige valgstedsmålinger har fastslået, at det bliver en klar sejr til den siddende præsident, mens modstanderen, Marine Le Pen, har erkendt valgnederlag
Her kan du blive klogere på Frankrigs politiske system.
* Præsidenten.
Den franske præsidentpost er karakteriseret ved at være yderst magtfuld. Her følger flere af præsidentens magtbeføjelser.
Præsidenten er Frankrigs statsoverhoved, ligesom dronning Margrethe er det i Danmark. Vedkommende er desuden militærets øverstkommanderende.
Præsidenten fastlægger politikken sammen med landets regering.
Præsidenten vælges for fem år ad gangen og kan sidde på posten i to perioder. Vedkommende har desuden beføjelsen til at ophæve Nationalforsamlingen.
Frankrigs præsident afskediges ikke under en embedsperiode, medmindre der sker en misligholdelse af vedkommendes pligter, der ikke er forenelig med, at denne fortsætter i embedet.
Præsidenten har desuden magten til at give benådninger.
* Premierministeren.
Det er præsidenten, der udpeger premierministeren.
Efter indstilling fra premierministeren udnævner præsidenten de resterende medlemmer af regeringen.
Premierministeren skal sikre, at lovene bliver implementeret. Det er også premierministeren, der leder regeringen og dens daglige arbejde.
* Conseil des ministres.
Den franske regering, også kaldet Conseil des ministres, ledes af premierministeren. Det er Jean Castex fra La République en marche, der siden 2020 har besiddet den post. Men det kan altså ændre sig efter søndagens valg.
Ministrenes primære rolle er at igangsætte og implementere regeringens politik.
* Parlamentet.
De to kamre, Nationalforsamlingen og Senatet, udgør tilsammen det franske parlament.
Parlamentsmedlemmer fra begge kamre skal stemme for lovforslag fra regeringen, for at de kan træde i kraft.
Nationalforsamlingen er det vigtigste kammer. Medlemmerne, også kendt som députés, vælges hvert femte år over to valgrunder, kort efter at præsidentvalget er afsluttet.
I år finder de sted 12. og 19. juni. Der er i øjeblikket 577 députés. Ved valget i 2017 vandt Macrons parti La République en marche - på dansk Republikken Fremad - flertallet.
Medlemmerne af Senatet udvælges af grand électeurs, som er borgmestre og andre lokalpolitikere.
Senatorerne vælges for seks år ad gangen, men halvdelen af pladserne er på valg hvert tredje år.
* Partierne.
Efter Anden Verdenskrig har socialister og konservative domineret fransk politik. Men ved den første valgrunde 10. april formåede ingen af de to gamle partier, konservative Republikanerne eller Socialisterne, at gå videre efter første valgrunde. Det samme skete ved valget i 2017.
Det gjorde til gengæld præsident Emmanuel Macron og Marine Le Pen fra det indvandrerkritiske parti Rassemblement National - på dansk National Samling (RN).
Kilder: The Telegraph, The Guardian, Den Store Danske, Frankrigs forfatning og Ritzau.
/ritzau/