FAKTA: Domsmænd er samfundets stemme i retssager

Domsmænd er almindelige danskere, som bliver udvalgt til at dømme i retssager sammen med en eller flere juridiske dommere. (Foto: Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Scanpix)

Domsmændene skal sikre samfundets stemme i de danske domstole, så domme ikke bliver afsagt i en lukket kreds.

En nu tidligere domsmand er tiltalt for at have forsøgt at bestikke sig til indflydelse i sagen, som politiet har døbt "Hvepsebo".

Han skal have tilbudt en kollega penge for at melde sig syg, så han kunne overtage kollegaens plads som domsmand i sagen.

Få her et overblik over, hvad en domsmand er:

* Der er 10.000 lægdommere - som er både domsmænd og nævninger - i Danmark.

* I domsmandssager ved byretten medvirker to domsmænd og en juridisk dommer. I sager, der ankes til landsretten, medvirker tre domsmænd og tre landsdommere.

* Hver kommune har et udvalg, der hedder grundlisteudvalget. Udvalget udpeger hvert fjerde år borgere, som ifølge udvalget er egnede til at blive lægdommere.

* For at blive lægdommer må man ikke have været dømt for alvorlige forbrydelser. Desuden skal man kunne stemme til et folketingsvalg.

* Som domsmand får man en erklæring, som man skal underskrive. Her lover man på ære og samvittighed at følge med under sagen og dømme, som man mener, er rigtigt ud fra beviserne.

* Retten indkalder det nødvendige antal domsmænd eller nævninger til hver sag. I nogle tilfælde indkalder retten også suppleanter, der kan træde til, hvis en lægdommer bliver syg. Det sker typisk i sager, der varer flere dage.

* Som lægdommer får man 1100 kroner om dagen og 120 kroner for hver nat, som man er borte fra hjemmet.

Kilde: Domstol.dk.

/ritzau/