EU-landenes stats- og regeringschefer har torsdag og fredag holdt topmøde i Bruxelles.
Læs her om de vigtigste konklusioner:
Mellemøsten:
EU-landene ønsker nødhjælp ind til Gaza. Det skal ske gennem "humanitære korridorer og pauser" i konflikten.
Ordlyden skal på den ene side tage hensyn til Israels ret til at "forsvare sig" ved at gennemføre landoperationer mod Hamas i Gaza. Og på den anden side civilbefolkningens behov for hjælp.
Især Tyskland forsøgte at undgå en opfordring til "våbenhvile". Det frygtede man ville begrænse Israels mulighed for at gennemføre landoperationer i Gaza. Spanien kæmpede tilgengæld for større hensyn til civile.
På Spaniens opfordring skrev EU-lederne desuden ind i konklusionerne, at man ønsker en international fredskonference "snart".
EU-lederne har tidligere fastslået, at man ønsker en tostatsløsning som udgang på konflikten. Det vil sige, at israelere og palæstinensere får hver deres stat. Så kan de leve fredeligt side om side, er håbet.
Fortsat støtte til Ukraine:
EU- og Nato-landet Slovakiet vakte torsdag opsigt ved at meddele, at man stopper sin militære støtte til Ukraine. Dermed er den første sprække i EU-opbakningen til Ukraine en realitet
På topmødet lykkedes det dog EU-landene at enes om, at der skal ydes "stærk finansiel, økonomisk, humanitær, militær og diplomatisk støtte til Ukraine og dets folk, så længe det behøves"
I konklusionerne fra topmødet fastslår EU-landene desuden, at man vil hjælpe Ukraine med at modstår en ny krigsvinter. Derfor vil EU-landene sende udstyr til Ukraine. Det er blandt andet "generatorer, transformatorer, mobile varmestationer og højspændings- og belysningsudstyr", hedder det i konklusionerne.
Derudover vil man arbejde for, at Rusland kommer til at betale for genopbygningen af Ukraine. Det håber man kan ske ved at bruge indtægter fra Ruslands indefrosne aktiver.
Udvidelse af EU-budgettet:
EU-lederne skulle på topmødet give en strømpil for, hvordan de ser på en udvidelse af EU-budgettet.
Ifølge flere EU-ledere er der bred opbakning til at give nye penge til Ukraine. I alt forventes beløbet at ende på 50 milliarder euro over fire år. Det svarer til 370 milliarder kroner.
Derudover presser lande som Tyskland, Holland, Sverige og Danmark på for, at omprioriteringer på det eksisterende budget skal betale for en styrket indsats over for migration.
Ungarn og Slovakiet har dog udtrykt skepsis over for en udvidelse af budgettet til støtte for Ukraine.
Det spanske EU-formandskab skal nu fremsætte et konkret forslag. Det skal EU-landene så diskutere forud for EU-topmødet i december.
Kilder: Konklusioner fra EU-topmødet den 26. og 27. oktober 2023. Samt udtalelser fra EU-ledere.