FAKTA: Australiens strikse flygtningepolitik

Forholdene i lejrene i Nauru og Papua Ny Guinea er jævnligt blevet kritiseret af blandt andet FN. (Foto: Foto: Saeed Khan/arkiv/AFP)

Selv om bådflygtninge skulle få deres asylansøgning i Australien godkendt, vil de aldrig blive bosat i landet.

I en omstridt flygtningelejr på øen Manus i Papua Ny Guinea nægter 400 mandlige asylansøgere at forlade stedet.

Det har ført til, at politiet torsdag har stormet lejren.

Bliv klogere på Australiens flygtningepolitik her:

* Australiens flåde har siden 2013 patruljeret australsk farvand for både med flygtninge og migranter på vej mod landet.

* Hvis en båd bliver opdaget, kan den blive slæbt eller sendt tilbage til det land, den kom fra - typisk Indonesien.

* Alternativt kan personerne søge asyl i Australien, og så vil de blive fragtet til et asylcenter i Nauru. Tidligere blev de også sendt til Manus-øen i Papua Ny Guinea, men her lukkes flygtningelejren, fordi landets øverste domstol har kendt lejren forfatningsstridig. Det er denne lejr, politiet har stormet.

* Australien betaler Nauru og Papua Ny Guinea for at drive lejrene.

* Der bor ifølge FN omkring 1200 asylansøgere i Nauru og 900 i Papua Ny Guinea. Alle flygtningene i lejren på Manus skal flyttes til en ny transitlejr et andet sted på øen. De får også mulighed for at tage til Nauru.

* Selv hvis bådflygtninge opnår asyl, vil de aldrig kunne få lov at bo i Australien.

* Forholdene i lejrene er jævnligt blevet kritiseret af blandt andet FN og Amnesty International.

* Australske politikere forsvarer modellen, blandt andet fordi den har minimeret antallet af dødsfald blandt bådflygtninge.

Kilder: The Guardian, ABC News, BBC og Unicef.

/ritzau/