Flemming Vinther er helhjertet fagforeningsmand og brænder for den danske model som grundlag for et stærkt offentligt og privat arbejdsmarked og for det danske velfærdssamfund.
Som formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg spiller han en hovedrolle ved de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige område. Her er han nemlig topforhandler for de 180.000 statsligt ansatte, ligesom han var det i 2015, 2013 og 2011.
Op til forhandlingerne om OK18 har Flemming Vinther efterlyst et opgør med den finansministrielle logik, der dræner de statslige arbejdspladser for energi og engagement. Statens ansatte skal ikke betale for regeringens konsekvente underfinansiering af den offentlige sektor, lyder det, under parolen ’nok er nok.
Til daglig er Flemming Vinther formand for HKKF, fagforeningen for konstabler og korporaler i hæren og for de statsligt ansatte på LO-området i OAO-Stat, ligesom han sidder i LO Daglig Ledelse.
Flemming Vinther vil blogge om overenskomstforhandlingerne fra et lønmodtagerperspektiv.
NOK ER NOK, er budskabet fra medarbejderne forud for forhandlingerne om offentlige overenskomster, OK18.
Vi vil gerne fremtidssikre en velfungerende offentlig sektor. Men vi vil ikke acceptere, at de ansatte skal betale for politiske beslutninger ved, at der hele tiden skæres i vores vilkår for at dække et selvbestaltet underskud på de offentlige arbejdspladser.
I stedet kræver vi en fair lønudvikling og aftaler, man kan stole på.
Derfor skal der være reelle forhandlinger på lærernes område. I 2013 afsluttede et uskønt politisk spil forhandlinger om en arbejdstidsaftale for underviserne med et lovindgreb. Det endte som bekendt med, at lærerne i dag ikke har en aftale, men en lov der regulerer deres arbejdstid.
Sådan bør den danske model ikke skævvrides. Den mister sin værdi, hvis arbejdsgiverne uden konsekvenser kan nægte at forhandle med specifikke medarbejdergrupper, når de synes, det bliver for besværligt. Alle ved, at den bedste vej er, at parterne forhandler en aftale, der netop har den styrke, at arbejdsgivere og lønmodtagere finder fælles løsninger.
Men det kræver altså, at arbejdsgiverne bliver ved forhandlingsbordet, også når det er svært
Og der skal findes en løsning. Simpel matematik betyder, at reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid er forudsætningen for, at lønmodtagerne på statens område kan stemme for en overenskomst. Her kan et nej fra lærerne i sig selv udløse et nej til hele den statslige overenskomst. Det regnestykke må også Moderniseringsstyrelsen og ministeren kunne lave.
ALLIGEVEL HAR DET krævet en markant udmelding at få arbejdsgiveren til at forstå budskabet. Derfor har vi sat alle forhandlinger om overenskomsten i bero, til der kommer reelle forhandlinger på lærernes område. Det er en helt unik situation, og målet er klart: Lærerne skal tilbage til, at deres vilkår er reguleret ved aftale, ikke ved lov.
Når forhandlingerne er sat i bero, så er det altså ikke fordi, vi ikke vil forhandle. Det er netop fordi, vi gerne vil forhandle. Men vi spiller ikke bold med nogen, der udvandrer fra banen, når kampen ikke går, som de vil. Og forhåbentligt kommer arbejdsgiverne snart tilbage på banen. Vi har nemlig meget, vi skal nå.
Betalt spisepause er en del af overenskomstgrundlaget for statsansatte. Alligevel påstår moderniseringsstyrelsen, at ledelsen ensidigt kan sløjfe den betalte pause. Det er uhørt og uforståeligt, eftersom dokumenter tilbage fra 1921 dokumenterer, at betalt spisepause er overenskomststof.
Vil arbejdsgiverne sætte arbejdstiden for de statsansatte op ved at sløjfe betalt spisepause, må de tage det med til forhandlingsbordet. Her vil de blive mødt af, at øget arbejdstid følges af øget løn. Om man så kan blive enige om en aftale, vil bero på forhandlingerne. Mit gæt er, at de fleste arbejdsgivere vil nå frem til, at det er en dårlig forretning, eftersom de ansatte i forvejen står til rådighed i pausen.
EN FAIR LØNUDVIKLING er også et afgørende og fælles krav fra alle offentligt ansatte. Vi ønsker balance mellem lønudviklingen i det private og det offentlige.
Den målsætning har vi i årevis været enig med arbejdsgiver om. Derfor har vi haft den såkaldte reguleringsordning. Den sikrer, at offentlige og private lønninger, følges nogenlunde ad.
Alligevel fastholder Sophie Løhde, at reguleringsordningen skal suppleres af det såkaldte privatlønsværn. En ordning som lidt populært sagt betyder, at hvis lønmodtagerne ”skylder” arbejdsgiveren 100 kr., så betaler vi ham 100 kr. ”Skylder” han os 100 kr., så får vi kun 80 kr.
Privatlønsværnet blev introduceret ved overenskomsten i 2015. Dengang lød påstanden fra Finansministeriets regnedrenge, at reguleringsordningen ikke virkede godt nok i krisetider, og de offentlige lønninger løb fra de private.
Efterfølgende har Moderniseringsstyrelsen og de ansattes organisationer sammen lavet en analyse, der viser, at den påstand ikke var korrekt. Reguleringsordningen virker efter hensigten. Præcis hvordan og hvorfor kan du læse i analysen her.
VI ER MED ANDRE ORD BLEVET KLOGERE. I dag ved vi, at aftalen om privatlønsværnet fra 2015 er indgået på et faktuelt forkert grundlag. Derfor skal den selvfølgelig af erstattes igen af den reguleringsordning, embedsmænd fra både arbejdsgiver og lønmodtagersiden har vist, sikrer en balanceret lønudvikling eller en tilsvarende mekanisme, der sikrer at offentlige og private lønninger følges nogenlunde ad.
Der er altså nok at tage fat på. Manglende aftaler på lærernes område, respekt for aftaler og en fair lønudvikling er blot tre kerneområder, hvor alle offentligt ansatte står sammen. Dertil kommer spørgsmål om mere i løn, seniordage, kompetenceudvikling og meget mere.
Vi vil gerne lave en aftale, der sikrer, at vi også har velfærd i Danmark i fremtiden. Det kræver rimelige rammer for de mennesker, der leverer velfærden. Det kræver, at man stopper med at skære i vilkårene og undergrave aftalerne. Og det kræver, at to parter har viljen og evnen til at forhandle fælles aftaler.
Nok er nok. Så lad os komme gang.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.