Regeringen skyder Danmark i foden, når de fjerner 200 millioner kroner fra behandlingen for ufrivillig barnløshed i Danmark.

Fjernelsen er en del af regeringens store spareplan, men det vil betyde langt færre fødsler hvert år i Danmark, hvor vi i forvejen føder for få børn.

"Vi ved, at indførelse af brugerbetaling på fertilitetsbehandling medfører, at der vil blive født færre børn. Og i Danmark bliver cirka fire til fem procent af alle børn på en fødselsårgang født efter offentlig fertilitetsbehandling. Så vi taler om cirka 3.000 børn hvert år," siger Lone Smidt, der er ekspert i reproduktion og barnløshed, fra Københavns Universitet.

Ifølge Lone Schmidt bidrager en person med cirka en million kroner til staten over et livsforløb, og nye tal fra England viser, at når hver person fylder 34 år, vil der være ligevægt mellem, hvad det har kostet samfundet at opfostre et menneske, og hvad personen har givet tilbage i form af skatter med videre.

Dermed vil reduceringen i fertilitetsbehandling betyde et tab i statskassen på tre milliarder årligt.

Også hos Yngresagen ryster man på hovedet af den nye spareplan.

"Spareplanen vil forringe uddannelsesområdet, forholdene for børnefamilierne, og derudover bliver det meget sværere at sætte nye børn i verden for folk, der ikke naturligt kan få børn. Det er dybt problematisk, for det er disse ting, vi i Danmark skal leve af i fremtiden," siger formand i Yngresagen, Sofie Rye.

Hun understreger, at den yngre del af befolkningen skal føre Danmark videre, og at det derfor er problematisk at spare netop her.