Det kommer ikke bag på Kim Østerbye, der er formand for Fængselsforbundet, at der er sket en stigning i bruget af isolationsstraffe i fængslerne.
I 2015 var der syv tilfælde, hvor indsatte sad i isolation i 15 dage eller mere. I 2017 har der indtil videre været 380 tilfælde.
- Det overrasker mig ikke. Vi har de sidste to år nærmest ikke bestilt andet end at stramme op for reglerne i fængslerne, siger Kim Østerbye.
Når en indsat får en såkaldt straffecelleanbringelse, sker det ofte grundet ulovlig besiddelse af mobiltelefon. Siden marts 2016 har indsatte kunnet få isolationsstraf for overtrædelse af reglen om brug af mobiltelefon.
Men her savner Kim Østerbye, at fængselsbetjentene kan bruge deres faglighed til at vurdere, hvad der er bedst for fangen i den pågældende situation.
- Det er ikke straffen i sig selv, der er problemet. Det er nok mere vores faglighed, der er under pres.
- Vi har været vant til, at det er fængselsbetjentenes faglighed sammen med ledelsen, der afgør, om det giver mening i et givent tilfælde at give straffecelle, eller om der er en anden løsning, siger han og fortsætter:
- Det har man fjernet, og nu er det nærmest en automatreaktion, at vi skal have straffecelleanbringelser.
Han mener ikke, at det nytter at skrue op for straffen for folk, der allerede straffes ved at være i fængsel. Hvis straffen ikke fører til en adfærdsændring hos den indsatte, så bør man finde en anden løsning.
Og det er her, at fængselsbetjentenes faglighed skal komme i spil, lyder det fra Kim Østerbye.
- En alternativ løsning er dialog. Det er at motivere folk til at få rettet op på nogle af de ting, de mangler i deres sociale adfærd. Så kan de komme ud og leve et liv uden kriminalitet frem for at være mere og mere bitter, fordi det eneste de møder er modstand.
/ritzau/