Mens politiet skruer op for bandeindsatsen og sætter stadigt flere bandemedlemmer bag lås og slå, kæmper fængselsbetjente en daglig kamp mod et stadig mere råt klientel i landets fængsler og arresthuse.

I fængslernes bandeafdelinger er vold og trusler en del af dagligdagen for personalet, som bliver sygemeldt eller flygter til andre afdelinger.

Men nu er det tid til at sige stop, mener Heidi Tarp Klemmensen, der er enhedsleder i Københavns Fængsler. Hun understreger, at det er hendes personlige holdninger, og at hun udtaler sig på egne vegne.

Hun vil have lukket ned for de særlige bandeafdelinger, som ifølge hende har udviklet sig til klubhuse for bandemedlemmer, hvor de ansatte går rundt med en konstant frygt for at blive truet og skal kigge sig over skulderen, når de går hjem.

 - Lige så snart de træder ind ad døren hos os, siger de, ’jeg er LTF’er', og i løbet af en dag eller to sidder de oppe i klubhuset sammen med alle de andre LTF’ere (medlemmer af banden Loyal to Familia, red.).

- Så taler man en masse om bande-exit og andre gode tiltag, men det nytter jo ikke noget, når de sidder herinde i deres små klubhuse med de andre bandemedlemmer, fordi det er nemmest for Kriminalforsorgen at håndtere dem sådan, siger hun.

Truet på livet

Heidi Tarp Klemmensen er til dagligt vagthavende i Vestre Fængsel under Københavns Fængsler, der er Danmarks største arresthus. Her sidder primært varetægtsfængslede indsatte fra hovedstadsområdet, der venter på at få behandlet deres sag i retten. Når de har fået dom og skal afsone straffen, flyttes de til et andet fængsel.

Fredag i sidste uge blev Heidis mand, der også er fængselsbetjent, truet på livet af et bandemedlem fra Loyal to Familia. Det var den berømte dråbe.

Samme dag satte Heidi Tarp Klemmensen sig til tasterne og skrev et åbent brev til Folketingets Retsudvalg under overskriften: "Hvad vil I med Kriminalforsorgen?" Heri beskriver hun en række af de problemer, som de ansatte i fængslerne står overfor.

- Jeg har behov for at råbe op og sige, at hvis vi ikke har flere ressourcer og flere midler, så er vi nødt til at gentænke hele den måde, vi behandler folk på, og hvad vi gør hvornår.

- Jeg ved godt, at det ikke sælger billetter at snakke om fængselsbetjente, når man er politiker. Det sælger billetter at snakke om at stramme op for rockere og bander. Så sidder folk derhjemme og tænker, at så bliver det hele trygt igen. Men problemerne bliver bare væltet over på Kriminalforsorgen og fængselsbetjentene, forklarer hun. 

Når de er alene, så er de jo ikke noget

I Københavns Fængsler har der alene i år været 77 voldelige overfald på fængselsbetjente, ligesom der har været flere tilfælde med overfald mod fængselsbetjente, der har fri eller er på vej hjem fra arbejde.

Samtidig er sygefraværet blandt landets fængselbetjente rekordhøjt. Her står det også særlig slemt til i København.

Hvis det står til Heidi Tarp Klemmensen, skal bandemedlemmerne spredes ud på mindre afdelinger og fordeles i forskellige sektioner. Når bandemedlemmerne sidder samlet, stiger risikoen nemlig for trusler mod de fængselsbetjente, der arbejder på bandeafdelingerne.

- Når de er alene, så er de jo ikke noget. Så er de ikke mere stærkt negativ styrende end enhver anden fange. Men som det er nu, bliver personalet udsat for trusler dagligt.

- Man kan gå ind til enhver anden indsat og sige, at jeg har nogle beføjelser som betjent, og du skal rette ind efter det. Men det tør man ikke gøre med de her mennesker, for man ved udmærket godt, at det har den konsekvens, at man bliver truet, og at det bliver personligt, siger hun.

Skal lave 'ingenting' 

Samtidig opfordrer hun til, at man indfører en strammere kurs i fængslerne og gør op med de mange rettigheder til blandt andet beskæftigelse og uddannelse for indsatte i varetægt. Fremover bør bandemedlemmer og udenlandske kriminelle lave 'ingenting', mens de sidder varetægtsfængslet, mener Heidi Tarp Klemmensen.

Det vil minimere kontakten og risikoen for konfrontationer mellem fængselsbetjente og bandemedlemmerne. Og det vil også sætte en stopper for nytteløse resocialiserende tiltag for bandemedlemmer, som alligevel ikke ønsker at være en del af samfundet, og østeuropæiske kriminelle, der alligevel skal sendes hjem, når de har fået dom, lyder argumentet.

 - Jeg er ked af at sige det, og det smerter mit hjerte, for jeg er en af dem, der har været meget pædagogisk, og jeg har altid været stolt over at være fængselsbetjent. Men vi er bare nået til et sted, hvor vi ikke kan mere. 

-  Lige nu løber man – undskyld sproget - rundt med hovedet oppe i røven og aner ikke, hvorfor man gør, hvad man gør, mens man hiver rumænere med op i skolen og giver dem symaskinekørekort og bliver truet på livet af bandemedlemmer, når de skal visiteres, siger Heidi Tarp Klemmensen.

HA og Bandidos var fantastiske

Hun har været ansat i Kriminalforsorgen siden 2004, og i de 13 år har hun aldrig oplevet et så råt miljø i fængslerne, som der er kommet i løbet af det seneste par år. Heller ikke selvom der også tidligere har været mange indsatte fra bande- og rocker-relaterede konflikter.

- I forhold til det vi ser nu, så var HA (Hells Angels, red.) og Bandidos fantastiske at have i fængslerne. Selvom de kunne være udfordrende, så rettede de ind, og det blev næsten aldrig personligt med trusler og ballade. Men nu har vi bare fået en anden gruppe mennesker, som er fuldstændig ligeglade med os og samfundet i det hele taget.

Bandeafdelinger har høj status

Erik Larsen, der er Fængselsforbundets tillidsrepræsentant i hovedstaden, nikker genkendende til problemerne med bandemedlemmer, som ikke er interesserede i at vende tilbage til samfundet som lovlydige borgere.

- Vi har aldrig haft så mange bandeindsatte, som vi har nu, og de kommer til at fylde procentvis mere i fængslerne. Så hvis ikke vi får lavet om på den måde, vi vælger at opbevare dem, bliver det et større problem, siger Erik Larsen og uddyber:

- Hvis vi bruger masser af ressopurcer på at resocialisere folk, som er helt ligeglade, så er det selvfølgelig også spild af ressourcer.

Han peger også på, at der blandt kriminelle i bandemiljøerne er stor prestige i at komme ind på fængslets bandeafdelinger.

- Der er ingen tvivl om, at der i bandemiljøet er status i at sidde på bandeafdelingerne. Selvfølgelig er der det. Selvom de ikke har bedre vilkår, måske tværtimod, så er det lidt en fjer i hatten, siger han.

Kriminalforsorgens ledelse har ikke ønsket at kommentere problemerne med de banderelaterede indsatte eller Heidi Tarp Klemmensens henvendelse til Folketingets Retsudvalg.