"Et meget ambitiøst udspil".

Det er sjældent, at en rød regering får et verbalt skulderklap fra erhvervslivet, og slet ikke når udspillet betyder øgede afgifter.

Ikke desto mindre støtter Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv projektet om at skabe et samfund, der er uafhængigt af fossile brændstoffer i 2050.

"DI bakker op om en klar kurs, der både styrker forsyningssikkerheden og det langsigtede investeringsklima på energiområdet. Og vi finder den grønne omstilling helt nødvendig. Samtidig rummer den et stort vækstpotentiale, hvis vi gennemfører den rigtigt," siger direktør i DI, Tine Roed.

I Dansk Erhverv ser man også store perspektiver i udspillet.

"Hvis man annoncerer ændringer i god tid, bør virksomhederne kunne omstille sig, så der kommer job ud af det. På lang sigt er der et stort beskæftigelsespotentiale i det her," siger cheføkonom i Dansk Erhverv, Bo Sandberg, til Newspaq.

1.200 kroner ekstra til strøm om året skal få danskerne til at trække stikket ud af kontakten.

Også virksomhederne skal af med flere penge for at give biogasser og vindmøllerproduktionen et ordentligt spark bagi.

Regeringens mål er, at 50 procent af strømmen i traditionelt elforbrug skal komme fra vindkraft i 2020.

Kul skal ud i senest i 2030 og i 2050 skal det samlede energiforbrug komme fra 100 procent vedvarende energi.

De to organisationer understreger dog, at de høje energi-ambitioner skal gå hånd i hånd med hensynet til Danmarks konkurrenceevne.

"Bundlinjen er, at det godt kan blive dyrt fra erhvervslivet. Danmark har i forvejen høje energiafgifter. Derfor er det også afgørende, at der står et bredt flertal bag, fordi aftalen rækker langt frem," siger Bo Sandberg.

Energiudspillet ventes at skabe 6.400 nye grønne job i Danmark.

"Det er inde for grøn energi, at vi kan sikre nye arbejdspladser i Danmark. Der ligger enorme eksportmuligheder, hvis vi igen bliver foregangsland i verden på bæredygtig energi," siger SF's energiordfører Steen Gade.

Direktør i Landbrug & Fødevarer Claus Søgaard-Richter maler som den eneste fanden på væggen.

Her vurderer man, at energiudspillet vil koste landbrugs- og fødevareerhvervet op til en halv milliard.

"I stedet for bedre vækstmuligheder er der lagt op til at pålægge virksomheder og erhvervsdrivende afgifter, der ikke skaber vækst men derimod vil koste job og konkurrenceevne," siger Claus Søgaard-Richter.