Socialdemokraterne åbner op for at inddrage en eller flere helligdage for at opnå målet fra 2020-planen om at skaffe fire milliarder kroner på den kommende trepartsaftale, men det er slet ikke sikkert, at det vil gå igennem.
Politisk kommentator Hans Engell understreger, at det vil blive svært for regeringen at få sløjfet de to helligdage. Først skal fagbevægelsen gå med til det, og derefter skal regeringen have flertal for det i Folketinget.
- Kan de overhovedet få flertal for det? Selv om regeringen og arbejdsgiverne og fagbevægelsen måtte blive enige om at fjerne to helligdage, så skal man lige huske på, at det ikke er aftalestof, det er lovstof, siger Hans Engell til Ritzau.
Hvis det lykkes regeringen og arbejdsmarkedets parter at blive enige om at afskaffe en helligdag eller to, kan det ikke vedtages ved overenskomstforhandlingerne - det kan nemlig kun føres ud i livet ved en lovændring i Folketinget.
- Venstre vil ikke automatisk klappe hælene sammen, bare fordi DA og DI har været med til at beslutte noget i trepartsforhandlingerne. Venstres synspunkt må være, at det må Enhedslisten bære igennem, siger Hans Engell.
Og der er ikke meget, det tyder på, at regeringen kan regne med støtte fra Enhedslisten på dén front. Støttepartiet har på forhånd meldt ud, at de ikke vil afskaffe helligdage.
Alligevel vil Hans Engell ikke fuldstændig afskrive muligheden for, at danskerne mister to helligdage.
- Jeg siger ikke, at det ikke kan lade sig gøre, men det er bare ikke givet på forhånd, siger Hans Engell.
Ifølge beregninger fra Dansk Arbejdsgiverforening vil en afskaffelse af store bededag give knap to milliarder kroner i statskassen - og øge arbejdsudbuddet med 10.000 personer. Hvis man sløjfer hele to helligdage, vil alle fire milliarder dermed være fundet.