Sæt it og programmering på skoleskemaet som obligatorisk fag i folkeskolen. Det haster med at styrke elevernes it-kompetencer, hvis de skal klare sig på fremtidens arbejdsmarked, mener Dansk Erhverv.
- Det er et større behov for at lære at programmere end at hækle og strikke. Derfor bør kodning og programmering være obligatorisk i folkeskolen op til 6. klasse og derefter valgfrit, siger Dansk Erhvervs administrerende direktør, Jens Klarskov.
Hvis danske virksomheder skal kunne stå distancen i en krævende international konkurrence fremover, er det nødvendigt med øget fokus på it-kompetencerne, mener erhvervsorganisationen.
"En privat virksomhed var lukket"
Men det er ifølge Jens Klarskov ikke kun de digitale kompetencer, som folkeskolen bør give topprioritet. Også når det gælder helt grundlæggende kompetencer som at lære at læse, skrive og regne, trænger Folkeskolen til en opsang.
- Enhver virksomhed, der leverer med den fejlprocent, som folkeskolen gør, ville være lukket. Der er elever, der forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne ordentligt.
- Det siger jeg ikke, fordi jeg har lyst til at tale folkeskolen ned, men vi ser altså elever, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet, fordi de ikke har lært nok. Det må være tilladt at sige, at man skal kunne læse og regne, når man forlader folkeskolen, erklærer Jens Klarskov.
Ud over at prioritere it op og håndarbejde ned, er der brug for et nyt fokus på skolelederen, mener Dansk Erhvervs direktør:
- Beløn skolelederne efter elevernes karakterer i dansk og matematik, foreslår Jens Klarskov.
KL: Den dur ikke
I kommunerne, der har ansvaret for driften af landets folkeskoler, er der imidlertid ikke støtte til den lønmodel.
Formanden for Kommunernes Landsforening, borgmester i Kalundborg Martin Damm (V), understreger folkeskolens store betydning for at give eleverne et godt afsæt for videre skridt i livet, men deres karakterer skal ikke afgøre, hvad der står på skolelederens lønseddel.
- Vi holder øje med, hvordan skolelederne præsterer. Men vi vil ikke give dem løn efter elevernes karakterer. Der er elever, der nærmest lærer det hele selv og knapt nok behøver at komme i skole, og der er andre, som har det sværere og kræver en særlig indsats, siger Martin Damm.
Det ville være mere interessant at se på, hvem der er i stand til at flytte eleverne mest, siger han.
Ja tak til mere kodning
Han bakker hellere op om Dansk Erhvervs ønske om at få it på skoleskemaet. KL-formanden advarer dog om at skose hækling og strikning.
- Man skal huske på, at hækling og strikning kom på skoleskemaet i en tid, hvor der var brug for disse kompetencer. Der blev hæklet, strikket og repareret tøj derhjemme. De fag, vi sætter på skoleskemaet, skal ruste eleverne til at begå sig i det samfund, vi er en del af og de aktuelle behov, der er. Derfor er der en god pointe i at prioritere it i dag, siger Martin Damm.
It er ikke alt
I Aalborg Kommune har man også gjort flere ting for at få it på skoleskemaet og samtidigt få lærerne på efteruddannelser, der kan ruste dem til at lære børnene it.
Men borgmester i Aalborg Kommune Thomas Kastrup-Larsen understreger, at it ikke er alt.
- Noget, der kan bekymre mig, er, at de færdigheder, man skal have i dag, bliver suppleret så meget af teknologi, siger han.
Det kan nemlig betyde, at børnene ikke lærer at forholde sig til tingene, lære, hvad der er rigtigt og forkert, være kildekritiske og stille spørgsmålstegn.
- Jeg tror, vi får meget brug for dannelse og evnen til at forholde sig til de nye ting og bruge det og kunne forholde sig kritisk. Det tror jeg bliver vigtigt, når vi skal navigere i fremtidens samfund.
Og selvom han mener, det er vigtigt at tilpasse sig fremtidens udvikling med it, så kan teknologien ikke lære børnene at forholde sig kritisk.