Daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fik sidste år en stor del af det kommunale Danmark på nakken ved at sige, at kommunerne "jamrer" over flygtningeudgifterne.
Så langt gik statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ikke, da han torsdag talte til kommunernes årlige topmøde i Aalborg. Men han kom med en opsang.
Fokus var på folkeskolen. Og budskabet var, at kommunerne har penge nok til at løse opgaven. Det sker bare ikke for alle elever, mener Løkke:
- Syv år efter at eleverne har forladt folkeskolen, har hver femte ung hverken en studentereksamen eller et svendebrev - hver femte. På trods af alle gode viljer.
- Det er et kollektivt svigt. Et svigt, som har rod i det paradoks, at mange forlader en af verdens dyreste folkeskoler uden at kunne læse og regne ordentligt, siger Løkke i sin tale.
KL-formand Martin Damm (V) har brugt topmødet til at anklage politikerne på Christiansborg for at skabe uro om folkeskolereformen. Senest ved at indføre et forsøg, hvor 50 skoler får mulighed for kortere skoledage.
Ifølge Martin Damm forsøger Christiansborg på den måde at "omgå" den reform, de selv har vedtaget.
Målet med folkeskolereformen er at gøre eleverne dygtigere, men den skal have tid til at virke, betoner Løkke i sin tale:
- Jeg anerkender ikke det synspunkt, at det ikke er muligt at drive en kommunal folkeskole, hvor børn, som de er flest, lærer at læse og regne på et niveau, så de kan tage en erhvervsuddannelse.
- Jeg godtager ikke den forklaring, at fordi man er født ind i en forkert familie eller med en uheldig baggrund, så kan skolen bare give op. Tværtimod.
- Og jeg accepterer heller ikke, at det er et spørgsmål om penge.
Statsministeren henviser til, at regeringen afsætter 500 millioner kroner over tre år til de skoler, der har mange fagligt svage elever. Men det er ikke, fordi penge i sig selv gør forskellen, understreger Løkke:
- Og det er sådan set heller ikke for at slippe for at høre på mere brok om manglende ressourcer. Nej, det er for at tilskynde til at prøve nye metoder. For de findes. Det kan lade sig gøre.
Efter sin tale stiller statsministeren op til spørgsmål fra pressen. Her uddyber han, at ting tager tid i politik - og at det er vigtigt at bevare utålmodigheden for børnenes skyld:
- Dem, der går i 7., 8. og 9. klasse i dag, og som ikke lærer at læse og skrive og regne - dem kan vi ikke sende et signal om, at de bare skal være tålmodige, og så skal deres lillebror og lillesøster nok få greb om de grundlæggende færdigheder.
- Så vi skal finde en metode, hvor vi på den ene side respekterer, at der skal være ro omkring folkeskolens rammer - og hvor vi på den anden side ansporer skolerne til at udnytte rammerne til at lære eleverne det, de skal.
/ritzau/