”Vi er et fattigt land, men vi har stor rigdom blandt de oprindelige folk,” forklarer viceminister Martin Maturano undervisere og studerende på Københavns Universitet. Han ønsker et holistisk sundhedsvæsen.
Ikke ulig andre lande vil Bolivia gerne give alle borgere ret til sundhed og behandling og satse på forebyggelse. Som noget ganske særlig er af-kolonisering af sundhedssystemt.
Martin Maturano, der selv er læge fra en landsby, forklarer, at Bolivia i dag anerkender sine 36 forskellige oprindelige folkeslag og ikke mindst deres traditioner og måder at helbrede med ritualer og plantemedicin.
Bolivia er i færd med at samkøre traditionel medicin med den vestlige akademiske, der hidtil har haft eneret i systemet men ikke i befolkningen. Ministeren talte om et sundhedssystem, hvor folks forskellige måder at opleve sygdom på er understøttet.
For at få sundhedsvæsnet til at omfatte både vestlig medicin og traditionel helbredelse er Bolivia begyndt at sende lægestuderende ud i landsbyerne, så de unge kan genfinde traditionerne. ”Universitetet er en del af landsbyen.”
Flertal ingen dækning
Bolivias viceminister for sundhed er i færd med at lave systemet om, men udfordringerne er umådelige selv om den siddende regering har mere end fordoblet sundhedsbudgettet i finansloven.
En tredjedel af befolkningen på 10 millioner har en forsikring, mødre med små børn og gravide har fået en forsikring, og så har de ældre over 60 fået garantier. Men 57 procent har ingen form for sundhedssikring.
Det betyder, at sundhedssystemet er fragmenteret og som så mange andre dele af samfundet plaget af mangler og korruption. På hospitaler sker det, at plejepersonale sælge sengepladser.
Holdningen i Bolivias politiske ledelse er, at sundhed er en ret og at et liv ikke har en pris, men målet for visionerne er stadig fjerne.
Fremskridt
Selv om Bolivia som Sydamerikas fattigste land har rigeligt med sundhedsproblemer, sker der fremskridt, fremhæver viceminister Martin Maturano ikke uden stolthed.
Siden 2005 er antallet af levende fødte børn steget 20 procent om året. Det betyder, at 4.000 flere børn overlever nu om stunder.
”Kun få i Bolivia når deres tredje alder. De dør tidligt,” siger han. Men på 10 er den gennemsnitlige levealder for bolivianere steget fra 60 til 68 år. ”Så vi er stadig et ”ungt” folkeslag.”
Tidligere kunne omkring halvdelen af Bolivia befolkning læse og skrive, nu er andelen steget til 86 procent.
Forudsigelighed
Martin Maturano er stolt over at have nedbragt underernæring blandt børn i Bolivia fra 27 til 16 procent på seks år. Men nu er pizza og cola kommet, og sundhedsvæsnet må slås med fejlernæring i form af fedme.
”Fortæl mig, hvordan du bor, og jeg kan fortælle dig, hvilke sygdomme, du får, og hvordan du dør. Sådan er virkeligheden,” forklarer han. ”Mange bolivianere er klar over krav til f.eks. hygiejne, men praktiserer det ikke.”
Viceministeren er på rundtur i dansk sundhedsvæsen for at få gode ideer. Han er inviteret af den frivillige organisation Dialogos (forfatteren er medlem heraf).