Der er udgangsforbud for alle i Bolivia fra midnat tirdag og 24 timer frem. Antastes man onsdag uden legalt ærinde udenfor sit hus, falder der en bøde på 3.000 kroner. Dem, der har lov at være ude er myndigheder som politi, brandvæsen og ambulancer.
Landet er lukket, slukket og så tørlagt, at man ikke kunne købe øl eller spiritus i butikker dagen før, og det er forbudt at drikke alkohol i hjemmet før og under folketællingen.
Der er tale om et forsøg på at skabe det, præsidenten kalder et overblik for at planlægge landets fremtid, skriver avisen La Razon. Folketællingen handler ikke bare om antal mennesker, men i høj grad også om deres lokalitet, boligforhold og sundhedstilstand.
Meget skal folketællerne vide
For eksempel vil staten vide, hvad vægge, gulv og loft i huset er lavet af. Og så vil man gerne vide, hvor mange bor på stedet. Og har folk vand eller sanitet? Visse dødbringende folkesygdomme spredes via parasitter, der bor i stråtag og dårlige vægge. Manglende sanitet dræber tusinder børn.
Og så er der spørgsmålet om elektricitet, de oftest brugte energikilde til madlavning, og hvordan kommer man af med affald? Blandt personlige spørgsmål er, hvor mange levende fødte børn folk har, og hvor mange har overlevet; er man handicappet eller har brug for briller?
Og så er der spørgsmålet om antallet af familiemedlemmer, der er emigreret til udlandet. Hvem er familiens overhoved? Samlivsforhold? Hvilke sprog, man taler. Uddannelse.
Mestitz ude
Noget af det mest kontroversielle er afskaffelsen af kategorien mestitz (blandingsrace) i Bolivia. En meget stor andel af befolkningen anser sig selv for mestitzer; en flere hundrede år genereret blanding af europæere og lokale folkeslag. Nu kan folk vælge mellem 39 forskellige kulturelle nationer. Alle mestitzerne kan kun vælge “ikke relevant”.
Blandingsfolke er fornærmede og forfærdede over, at det bolivianske styre; domineret af oprindelige folk, på denne vis skubber dem til side og underkender deres etnicitet.
Konsekvenser
Med absolut begrænsede midler er det vigtigt for politikerne og andre myndigheder at vide, hvor folk bor. Bolivia er i færd med at give folk skøder på deres jord, som de og familien måske har dyrket i generationer.
Folk ræser derfor tilbage til deres landsbyer for officielt at blive talt der og for ikke at miste skøde på deres jord. På samme måde vil de øge indbyggerantallet i små fødebyer, der får offentlig støtte til skole og sundhed baseret på beboertal.
På den anden side betyder det, at større byer som regionalhovedstaden Sucre i provinsen Chuquisaca klager over at blive halvvejs affolket, hvilket også vil skade dens fremtidige økonomi, fortæller en tidligere borgmester. På god boliviansk vis er der strejker og vejblokader som protest her og der.
Praktisk
Staten har rekrutteret 267.000 borgere, der hver skal besøge 20 hjem og stille 49 spørgsmål. Bolivia havde i henhold til 2001 folketællingen 8.274.325 indbyggere spredt ud over et meget stort og vanskeligt tilgængeligt terræn. Nu forventes tallet af være lidt over 10 millioner. Et interview er anslået til at vare en halv time.
Folketællerne er i udpræget antal studerende, der udover en løn på 20 kroner for point på deres studier. Skolelærere er en anden gruppe. En lærer skal hvert fjerde år til eksamen for at stige i graderne og få højere løn. Deltagende lærere tjener et helt år på skalaen.