Forældre med små børn har idag svært ved at balancere familie- og arbejdslivet.
For når begge forældre arbejder fuldtid, kan det være svært at få puslespillet til at gå op i en travl hverdag.
Arbejdsgivere og fagbevægelse kræver derfor, at kommunernes børnepasningstilbud i højere grad tager hensyn til det fleksible arbejdsmarked og tilbyder pasning aften, nat og i weekenden.
På den måde vil medarbejdere med børn i højere grad arbejde på de skæve tidspunkter.
Men det er slet ikke medarbejderne, der skal gøre sig fleksible for arbejdsmarkedet. Det er arbejdsmarkedet, der skal gøre sig fleksibelt for medarbejderne.
Det mener medstifter af Familiepolitisk Netværk, rådgiver og forfatter Karen Lumholt.
Børn skal passes hjemme
Hun er bekendt med problematikken om, at daginstitutioners åbningstider ikke matcher eksempelvis de butikansattes arbejdstider.
- Men der hvor tilbuddene om udvidet åbningstid i institutionerne findes, har det vist sig, at forældrene kun i ringe grad ønsker at benytte det tilbud, hvor børn kan blive hentet sent. Det har formentlig noget at gøre med, at forældrene ikke føler, at de kan byde børnene det, siger Karen Lumholt og tilføjer:
- Erfaringerne tyder på, at forældre med aften- og natarbejde foretrækker, at børnene bliver passet hjemme af et familiemedlem eller måske en kendt pædagogmedhjælper.
I stedet for daginstitutioner med aften-, nat- og weekendåbent, foreslår Karen Lumholt derfor, at kommunerne som supplement tilbyder hjemmepasning i ydertimerne. Det kunne være en kendt pædagogogmedhjælper, der kommer hjem og passer børnene, når forældrene arbejder på skæve tidspunkter.
LÆS OGSÅ: Trods skæve arbejdstider: Forældre ønsker ikke børnehaver med aftenåbent
Vi skal arbejde mindre
De seneste år har dagligvarebutikkernes udvidede åbningstider gjort, at flere især butiksansatte må arbejde sent om aftenen, om natten og i weekender.
Men Karen Lumholt mener i det hele taget, at det er 'noget pjat', at butikkerne skal holde åbent døgnet rundt.
- Vi må indrette vores hverdag på en måde, så vi arbejder mindre eller så en af forældrene har mulighed for at købe ind inden for den normale arbejdstid. Både kvinder og mænd halser af sted. Og dem, der arbejder allermest, er forældre med små børn, siger Karen Lumholt
Hun mener ikke, arbejdsmarkedet idag er særligt børnevenligt.
Det skyldes blandt andet forventningen om, at vi skal arbejde mere og være fleksible for arbejdsmarkedet. Men når mor og far arbejder fuldtid, er det svært at få enderne til at nå sammen. Derfor mener Karen Lumholt ikke, at småbørnsforældre skal presses til at arbejde fuldtid. I stedet burde man gøre det muligt for dem at tilbringe mindre tid på jobbet.
- Både arbejdsmarkedet og samfundet må tage hensyn til, at når man er mellem 25 og 40 år, så har man mindre børn, der har brug for omsorg, siger Karen Lumholt.
Hun foreslår, at forældrene får bedre muligheder for arbejde på nedsat tid.
LÆS OGSÅ: Coop-chef: Forældre slipper ikke for skæve arbejdstider
Fuld lønkompensation
- Både mænd og kvinder må have reel mulighed for at arbejde mindre i den periode. Til den lavtlønnede gruppe af småbørnsforældre, der ikke har råd til at arbejde mindre, må vi indføre skattefradrag, som gør det muligt at arbejde mindre. Til at finansiere det kunne man bruge de midler, som i dag går til børnechecken.
Karen Lumholt foreslår, at man giver fuld lønkompensation til de lavtlønnede småbørnsforældre, der ønsker at gå på deltid. For med den fulde lønkompensation ville lige så mange fædre som mødre vælge at gå ned i tid.
På den måde ville man undgå at sende kvinderne tilbage til kødgryderne, selvom det på sin vis, ville spare samfundet for en masse udfordringer.
Den hjemmegående husmor var en buffer
- Rigtig mange af vores problemer i det her samfund hænger sammen med, at vi har afskaffet den hjemmegående husmor, siger Karen Lumholt.
Hun tilføjer, at hun ikke ønsker sig tilbage til tiden, hvor kvinderne i højere grad gik hjemme. Tværtimod vil kvinderne, der i dag er mere veluddannede end mændene, rigtig gerne ud på arbejdsmarkedet, fastslår hun.
- Men vi må bare forholde os til, at de problemer, vi har i dag med, at vi ikke har tid nok i hverdagen og tid til at yde omsorg, de kommer af, at vi ikke længere har den der buffer, som kvinderne var tidligere, siger Karen Lumholt.
Hun taler om dengang, hvor de hjemmegående kvinder ikke bare stod for børnepasningen, men også tog sig af de ældre i familien, samt stod for indkøb og husholdning.
- Tonsvis af problemer i vores samfund i dag hænger sammen med, at vi ikke længere har dette sociale kit i samfundet, som kvinderne historisk har været.