Fagligt dygtige elever er ikke nødvendigvis stærke elever.
Sådan lyder meldingen fra efterskolerne, som er uenige i Dansk Industris udmelding om, at elever med høje karakterer skal gå direkte fra 9. klasse til ungdomsuddannelserne.
Det er for snæversynet kun at vurdere elevernes behov for at komme på efterskole ud fra elevernes karaktergennemsnit, mener Sophus Bang Nielsen, sekretariatsleder for Efterskoleforeningen.
- Det vi jo helt klart ser, også når vi spørger eleverne, er, at de opnår en anden form for selvtillid, selvværd og selverkendelse. Det betyder rigtig meget for, hvilken form for sociale kompetencer og livskompetencer de har, siger han til Nyhedsbureauet Newspaq.
Han bakkes op af Torben Vind Rasmussen, forstander på Ryslinge Efterskole, der er en ren 10. klasseskole.
- Når vi laver en parathedsvurdering af eleverne, er det ikke kun det faglige - det er jo også det sociale og personlige, der gør at de kan klare en ungdomsuddannelse. Vi oplever en del elever, som ikke ville kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, selvom de har gode karakterer. Det kan have noget at gøre med deres familiebaggrund, et dødsfald i hjemmet eller noget helt tredje. Så det er en god forretning at tage på efterskole, for vi bygger faktisk nogle mennesker, som er klar til at tage fra i det samfund, de kommer ud i, siger han til Nyhedsbureauet Newspaq.
Kritikken kommer, efter kommunernes blad Momentum i dag har offentliggjort en analyse. Her fremgår det, at 36 procent af efterskoleeleverne har et karaktergennemsnit på over 8 fra folkeskolen, selvom 10. klasse i følge folkeskoleloven er et tilbud til fagligt svage elever.
Analysen har fået Dansk Industri op på mærkerne. DI mener, at de bogligt stærke elever skal droppe efterskolen, da det er en luksus i en krisetid, som samfundet ikke nyder nogen gevinst af.
Det udløser eksempelvis 42.126 kroner i støtte fra staten for en plads på Billeshave Efterskole på Fyn. Støtten er beregnet ud fra en familie med to børn og en årlig husstandsindkomst på 500.000 kroner.