Der har været stor bevågenhed om det psykiatriske bocenter Lindegårdhusene i Roskilde, der er bedre kendt som Lindegården, efter sosu-assistenten Vivi Nielsen sidste år blev stukket ihjel under en aftenvagt.
I kølvandet på det tragiske drab kom det frem, at der flere gange om ugen opstod episoder med vold og grove trusler på bostedet, hvor der bor psykisk syge borgere.
Det fik Arbejdstilsynet til at sætte foden ned ved at uddele både påbud og de særligt hårde straks-påbud.
Men nu er der blevet rettet op på forholdene, og det fik Arbejdstilsynet til at kvittere med en grøn smiley ved tilsynets seneste kontrol i maj. Den glade smiley betyder, at bostedet ikke længere har noget udestående med Arbejdstilsynet.
Altid to og to
Det er flere forskellige initiativer, der har haft en positiv indflydelse på arbejdsmiljøet på Lindegården, forklarer Diana Fritz, der er vicecenterchef på Center Lindegården. Først og fremmest har det i løbet af det sidste halvandet år været sådan, at ingen ansatte har måttet færdes på bostedet uden at kunne se eller høre en kollega.
Fra det øjeblik, en ansat sætter sin fod på Lindegårdens matrikel, er det strengt forbudt at gå alene. For at efterleve påbuddet om at gå rundt i par mødes sosu-assistent Stine Plahn og nogle af hendes kollegaer på en nærliggende parkeringsplads for at gå sammen ind på institutionen.
Hun har arbejdet på Lindegården i ni år og har været tryg ved retningslinjerne om altid at gå rundt i par, selvom det også har skabt nogle logistiske udfordringer.
- Der har været ret stor personaleudskiftning på centret. Efter drabet på Vivi blev nogle ansatte og deres familier meget forskrækkede, og så var der hele det aspekt med, at vi skulle arbejde så tæt sammen to og to, siger Stine Plahn til Avisen.dk.
Rammer beboerne
Det sociale arbejde har været påvirket af, at personalet går rundt to og to, fortæller Stine Plahn. Dilemmaet er også blevet drøftet i Lindegårdens Centerråd, hvor der både sidder repræsentanter fra personalet, beboerne og pårørende.
En af de pårørende er Jørgen Jørgensen, som har en voksen datter på bostedet Stubberupgård, der hører under det samme administrative center som Lindegården.
- Det er en belastning for beboerne, at personalet nu har et påbud om at skulle færdes to og to, fordi der ikke længere kan være aktiviteter og udflugter i det omfang, der har været. Det har også fået nogle af beboerne til at føle sig stigmatiseret, fortæller han.
Overordnet set glæder det dog Jørgen Jørgensen, at der er blevet handlet på de udfordringer, der har præget sikkerheden.
- Nu gælder det bare om at få hverdagen normaliseret, siger han.
Brugt mange kræfter
Drabet på Vivi Nielsen var et wake-up call for hele Danmark og hele psykiatrien, mener Københavns socialborgmester, Jesper Christensen (S).
- Jeg har selv besøgt Lindegården, inden det her skete, og det var min opfattelse, at deres arbejde både med sikkerhed og konfliktnedtrapning var rigtig god, men det er klart, at når der sker sådan en hændelse, så ryster det en institution og organisation, og det har vi brugt rigtig mange kræfter på, siger han.
Tilbage i januar var der dog flere af de ansatte på Lindegården, der ikke mente, at der var brugt nok kræfter på at forbedre deres arbejdsforhold. I et åbent brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen skrev de, at der endnu ikke var sket noget, der kunne forhindre et nyt drab i 2017.
Men når det har taget over et år, før der for alvor kom styr på sikkerheden på Lindegården, skyldes det blandt andet, at flere forskellige myndigheder har en andel i at rette op på problemerne, påpeger Jesper Christensen (S). Og der er stadig noget tilbage at ønske, hvad angår sammenhængen mellem myndigheder, påpeger han.
- Vi er ikke i mål endnu i den samlede psykiatri. Der er brug for en langt stærkere sammenhængende indsats og flere ressourcer, mener han.
Elleve rykkede til jylland
Ifølge den pårørende Jørgen Jørgensen har det været helt afgørende for udviklingen, at elleve beboere, det var svære at rumme på stedet, indvilligede i at flytte til botilbud i Jylland, hvor de kunne få bedre hjælp.
- Det har skabt ro på bostedet, siger han.
Sosu-assistenten Stine Plahn mener også, at flytningerne har haft stor betydning.
- Omkring 2013 og 2014 kunne vi godt mærke, at der flyttede nogle beboere ind med højere kompleksitet og flere udfordringer end tidligere og mange med behandlingsdomme, siger hun og påpeger, at der kom flere problemer med misbrug og kriminalitet.
Forbedret kontakt til politiet
En tættere dialog med det lokale politi og psykiatrien har også været en vigtig del af det forebyggende arbejde på Lindegården, påpeger Diana Fritz.
Medarbejderne på Lindegården er for eksempel blevet vejledt af en konsulent, der er tidligere politibetjent.
- Vi er blevet bedre til at observere og give politiet mere præcise oplysninger om eksempelvis en beboers adfærd, så de bedre kan vurdere og prioritere og ikke bare at ringe efter politiet og sige, de skal komme, fortæller Diana Fritz.
Personalet på Lindegården har alle skulle gennemføre et uddannelsesforløb i konfliktforebyggelse af tre dages varighed. Og så screener de systematisk alle borgere tre gange i døgnet og noterer på oversigtstavler, hvis en beboer kræver særlig bevågenhed, fortæller vicecenterchefen Diana Fritz.