SF kræver forklaring fra socialborgmesteren, efter at Københavns kommune har trukket ansatte fra bostedet Lindegården i Arbejdsretten med krav om bod. Det ser ikke for heldigt ud, siger SF´er.
Københavns Kommunes socialborgmester, Jesper Christensen (S), skal nu redegøre nærmere for, hvorfor kommunen har valgt at trække godt 100 ansatte på bostedet Lindegården i Arbejdsretten med krav om betaling af bod.
Det er SF's medlem af socialudvalget, Neil Bloem, der kræver nyt lys over sagen, når udvalget mødes onsdag.
- Jeg er ikke jurist, men jeg synes, at det lyder lidt hardcore, at man tager dette skridt. Derfor har jeg bedt om en redegørelse fra forvaltningens side, siger Neil Bloem.
Som Avisen.dk har beskrevet, behandler Arbejdsretten den 25. oktober sagen om de godt 100 bosted-medarbejderes ni dage lange strejke, der fandt sted i 2016, efter at en af deres kolleger var blevet stukket ihjel af en beboer.
- Vi nedlagde arbejdet, for vi var simpelthen bange for, at der var en anden, der kom til at miste livet. Vi følte, at det var blevet så farligt at arbejde der, at vi ikke længere turde være der, har pædagogen Mia Kristina Hansen tidligere fortalt til Avisen.dk.
Artiklen fortsætter under billedet
![]()
Sosuassistenten Vivi Nielsen blev dræbt med en kniv, mens hun arbejdede på Lindegården.
Ifølge Københavns Kommune var der tale om en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, som bør koste en penge i form af en bod. Omvendt mener fagforbundet FOA, der fører sagen, at arbejdsnedlæggelsen var i orden, fordi medarbejdere frygtede for deres liv og helbred.
Forbundet lægger vægt på, at Københavns Kommune efter drabet fik en bøde af Arbejdstilsynet på 200.000 kroner for at have forsømt sikkerheden på Lindegården. Og at det først var, da medarbejderne strejkede, at kommunen afsatte ekstra penge til bostedet.
Michael var gift med Vivi, der blev dræbt. Her kan du læse om, hvordan han kæmper med sorg og ensomhed.
Ser ikke heldigt ud
Det er nu op til Arbejdsretten at vurdere, om medarbejderne reelt var i fare, da de nedlagde arbejdet 47 dage efter drabet på deres kollega. SF's Neil Bloem understreger, at han også afventer rettens afgørelse, men at han samtidig ønsker klar besked om, hvilke skridt kommunen tog som opfølgning på strejken og videre frem til i dag.
Set udefra er han ikke glad for det signal, som kommunen får sendt med sit sagsanlæg og krav om bod. Ifølge FOA er kravet på op mod 140.000 kroner.
- Jeg synes ikke, at dette tilbagebetalingskrav ser for heldigt ud i dag. Vi bør have fuldt fokus på opgaven med at genoprette trygheden for medarbejderne og borgerne. Når man netop har så vigtigt et job, som Lindegårdens personale har, så må man jo gå ud fra at det var ganske alvorligt ment, da man valgte at nedlægge arbejdet, siger Neil Bloem.
Ifølge Arbejdsretsloven kan medarbejdere nedlægge arbejdet uden at blive trukket i løn, hvis de vel at mærke kan dokumentere, at det var for farligt at være på job. Men det er sjældent, at Arbejdsretten behandler sager, hvor medarbejderne argumenterer med, at deres sikkerhed og sundhed var på spil, fortæller advokat i LO Peter Nisbeth.
- Reglen giver en mulighed for at sige fra. En mulighed for at sige, at det her arbejde kan jeg ikke udføre, fordi det er for farligt. Den arbejdsforpligtelse, fredspligten, vi normalt kender, kan man se stort på og sige: Indtil tingene er i orden, udfører jeg ikke mit arbejde, siger Peter Nisbeth.
I den konkrete sag med de godt 100 medarbejdere fra Lindegården i centrum, er det op til medarbejderne at dokumentere, at det var undskyldeligt, at de alle nedlagde arbejdet.
Eller med Peter Nisbeths ord:
- Dommeren skal tage stilling til, om det var en politisk aktion eller et nødråb.
Socialborgmester i Københavns Kommune Jesper Christensen (S) har ikke ønsket at kommentere den verserende sag over for Avisen.dk.