Mandag var S-togtrafikken i hovedstadsområdet lammet i morgentimerne, fordi lokomotivførerne holdt faglige møder efter sammenbruddet i forhandlinger om en ny arbejdstidsaftale.
Efter en løftet pegefinger med besked om, at DSB anså møderne for en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, kunne københavnerne atter tage toget.
Tirsdag morgen kørte S-togene også, men ifølge DSB arbejdede lokomotivførerne angiveligt for langsomt. Mandagens arbejdsnedlæggelse var nemlig ifølge transportgiganten blevet fulgt op af en 'overenskomststridig temponedsættelse'. LO og lokomotivførernes faglige organisation, Dansk Jernbaneforbund, blev atter indkaldt til møde om sagen.
'Det er vor opfattelse, at de overenskomstsstridige arbejdsstandsninger må betragtes som led i en systematisk aktion', skrev Dansk Arbejdsgiverforening (DA) på vegne af DSB i indkaldelsen til fællesmødet (første skridt i en fagretlig sag, red.), som Avisen.dk har set.
I indkaldelsen fra DA blev de konkrete konsekvenser af temponedsættelsen listet op: 'Togpunktligheden' på S-banen var nede på 78 procent tirsdag klokken 07:30 mod normalt 95 procent.
Klokken 09:00 var punktligheden nede på 56 procent mod normalt 85 procent. Endelig var togpunktligheden målt klokken 09:30, hvor den med 71 procent også var lavere end det normale niveau på 95 procent.
Det tangerer chikane
DSBs nye skridt 'tangerer chikane', erklærede formanden for Dansk Jernbaneforbund, Henrik Horup, da Avisen.dk tirsdag talte med ham om om mødeindkaldelsen.
- Der var arbejdsnedlæggelser mandag, som vi fik stoppet, og nu taler DSB så om temponedsættelser. Jeg har aldrig hørt det før. DSB må fremlægge beviser for, hvad der ligger bag de tal, som de har fremlagt, sagde Henrik Horup.
Kort efter fortrød DSB imidlertid at have løftet pegefingeren, og onsdag morgen blev mødet formelt afblæst. Trafikken på S-banen var normal, blev det konstateret.
I stedet ønsker DSB nu at genoptage de strandede forhandlinger om arbejdstid, hvor også det fremtidige antal tillidsfolk er et stridspunkt.
Stopure på perroner
Endnu et punkt kan måske komme på dagsordenen i kommende drøftelser. I hvert fald har Dansk Jernbaneforbunds ledelse modtaget henvendelser fra flere lokomotivførere, der fortæller, at de har set folk med stopure på perroner i hovedstadsområdet.
Forbundet vil nu forsøge kortlægge omfanget af tidtagningen, som man opfatter som en stressfaktor og en potentiel sikkerhedsrisiko. DSB afviser dog over for Avisen.dk at have sendt tidtagere ud på perronerne i forbindelse med de aktuelle stridigheder.
Forholdet mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund har længe været konfliktfyldt, ikke mindst efter at transportgiganten meldte sig ind i Dansk Industri og dermed løsrev sig fra de statslige overenskomster.
De seneste dages ulmende vrede og løftede pegefingre understreger, at der fortsat er splid mellem parterne.
I september afgjorde Arbejdsretten, at det var helt efter bogen, at DSB meldte sig ind i den private arbejdsgiverorganisation. Herefter blev der gjort nye forsøg på at nå til enighed om arbejdstidsreglerne.
Færre tillidsfolk
I forbindelse med disse forhandlinger fremsatte DSB krav om, at antallet af tillidsfolk skal reduceres fra 99 til 29. Da Jernbaneforbundet afviste kravet, brød forhandlingerne sammen den 31. oktober. Dagen efter skrev DSB til samtlige tillidsfolk, at deres hverv 'er bortfaldet'.
Det var udsigten til, at det begrænsede antal tillidsfolk ikke længere skal sidde med ved bordet, når den omfattende turplanlægning skal på plads, der førte til vrede blandt lokomotivførere og togførere.
Over for Avisen.dk har underdirektør i DSB, Poul Gemzøe-Enemark, bekræftet ønsket om at nedbringe antallet af tillidsfolk.
- Vi har kigget på andre landsdækkende virksomheder, og 100 tillidsfolk er væsentligt mere, end der er andre steder. Derfor er 29 tillidsfolk vores forslag, sagde DSB-chefen til Avisen.dk kort efter sammenbruddet i forhandlingerne.
Poul Gemzøe-Madsen fastholdt samtidig, at tillidsfolkene ikke længere skal regne med at indtage den hidtidige rolle i forbindelse med planlægningen af arbejdstiden.
- Dansk Jernbaneforbund ønsker, at de skal være med til at lave den egentlige planlægning af turene. Dét, mener vi, er en arbejdsgiveropgave. Vi mener ikke, at Jernbaneforbundet på det område har en berettigelse i selve maskinrummet, sagde Poul Gemzøe-Enemark.