Vred togfører: Stop DSBs brutale ledelse!

Morten Færgemann Sørensen er togfører. Han har kørt tog fra Århus i 14 år og seks år i København.

HVIS VI SOM togførere har passagerer med toget, som generer passagerne og personale lige så meget som DSBs ledelse og togkontoret på Christiansborg gør i øjeblikket, har vi ret til at bortvise dem. Og så ville vi ringe til politiet. 

Hvorfor har Danmark og danskerne ikke bortvisningsret til en offentlig ledelse som opfører sig illoyalt overfor Danmark?

Det er mærkeligt at være vidne til, hvordan chefer og politikere i det offentlige opfører sig i dag. Her tænker jeg især på DSB og Regionerne.

DSBs brutale fremfærd overfor personalets talerør - Dansk Jernbaneforbund - er en direkte fortsættelse af metoden fra lærerkonflikten. Man vil fjerne personalets indflydelse på arbejdstidsregler og planlægning og i stedet indsætte ”dygtige administrative medarbejdere” til opgaven.

Et skræmmende bevis på, at min intuitive analyse af Flemming Jensen (adm. direktør i DSB), i et tidligere debatindlæg desværre er rigtig. Kaptajnen VIL IKKE have kontakt med sit maskinrum!

DEN HAVDE IKKE gået ude i det virkelige liv. Inden for 5 sekunder ville han kunne høre en rungende lyd, hvor jern møder jern. Det ville være lyden af maskinchefen og hans arbejdere, der smed værktøjet på dørken og slukkede alle maskiner. 

“Hold kæft et fjols,” ville man tænke. Efter endnu 5 sekunder ville manden sidde alene i en redningsbåd, hvor han ville kunne sidde og hyggesnakke og dele sine tanker om “moderne” ledelse med kaptajn Bleighs genfærd.

Den brutale kaptajn fra det gode skib Bounty, som blev smidt overbord af personale, der havde fået nok. Er manden overhovedet kompetent til at lede en stor virksomhed med rigtige levende mennesker?

Man har opsagt alle aftaler med tillidsmændene. Man vil bogstaveligt talt amputere gulvets medarbejderes talerør. Lokomotivførerne på S-tog har mandag morgen slukket motorerne og smidt svensknøglen i dørken og gået til fagligt møde. De er de første, der er ved at sige ”NOK ER NOK!!”

Ledelsen vil sandsynligvis forsøge at manipulere alle til at tro, at de vil os det bedste. Men handlingerne i hverdagen viser det modsatte. Det kan personalet og passagererne skrive under på. 

Se også regionernes opførsel mht. den katastrofale sundhedsplatform som i værste fald koster menneskeliv. Medarbejdere, der bliver indkaldt til alvorlige tjenestelige samtaler pga. ”negative” ytringer. De får beskeder som:

”Det ser vi ikke venligt på” ”Det kan få konsekvenser for din videre ansættelse”, hvis du bliver ved med at tale negativt om ledelsesbeslutninger.

DER ER DEN SAMME frygtbaserede ledelseskultur i DSB. Og det virker – ingen tør tale om det. Det er vanvittigt, at man kan komme afsted med disse, i deres essens, brutale trusler på ens eksistensgrundlag, som ens løn er.

Det burde slet ikke kunne forekomme, at ledelser kan komme afsted med at opføre sig på denne måde. Det burde få konsekvenser for dem. Nu må denne galskab høre op. 

Hvorfor er de offentlige ledelsesgange hos DSB og Regionerne pakket med modborgere, som undergraver og modarbejder vores samfund og demokrati ved at true personale til tavshed, hvis de udtaler sig om kritiske forhold?

Hvis ledere bevidst forsøger at lægge låg på disse ytringer, burde de kunne bortvises. Bortvises med øjeblikkelig virkning pga. illoyalitet uden løn af nogen som helst art.

Hvorfor finder vi os i, at politikere/chefer/ledelser i den offentlige sektor knægter helt elementære og grundlæggende regler og principper som vores samfund bygger på? Der står i vejledningen om offentligt ansattes ytringsfrihed at det er af ”yderste vigtighed at offentlig ansatte er trygge ved at bruge deres ytringsfrihed og deltage i den offentlige debat med deres viden og synspunkter”.

Der står endvidere, at ”det er en grundlæggende forudsætning at de offentlige ansatte benytter deres adgang til at deltage i den offentlige debat.” "Offentligt ansattes deltagelse i debatten er ikke kun af betydning for den enkelte ansatte. Den er mindst lige så vigtig for samfundet, fordi offentligt ansatte – i kraft af deres særlige viden og erfaring inden for deres fagområder – kan være med til at højne det faglige niveau i den offentlige debat.” 

Tak til Søren Pind for at skabe nødvendig klarhed om offentligt ansattes ytringsfrihed, som landets justitsminister i 2016.

TIDEN ER INDE TIL, at vi skal forene os som borgere/medarbejdere på alle niveauer, på tværs af faggrænser. Vi skal blande os, råbe op og vælte dette politikerstøttede ledelsestyranni hos topledelser i det offentlige, som ødelægger det som vores forfædre har bygget op.

Vi bliver nødt til selv at gøre det - nødt til selv at turde – nødt til at sige at det stopper her! Vi bliver nødt til at sætte os selv i spil. Ellers sker der ingenting. Politikerne kan ikke finde ud af det. De har skabt det og vedligeholder denne menneskefjendske og afstumpede ledelsesform.

Du kan ikke længere skubbe ansvaret fra dig, fordi du ikke tør. Det er dit personlige ansvar at være en del af – og passe på fællesskabet. Den øverste ledelse har allerede meldt sig ud af fællesskabet med velsignelse fra deres arbejdsgivere – politikerne. En velsignelse som udmønter sig i lukrative modborgerkontrakter. Deres egenrådige modborgerskab på den offentlige ledelsesgang går kun ud over den almindelige dansker, som ikke forstår hvad der foregår.

Men den almindelige, pligtopfyldende hårdtarbejdende dansker kan mærke det på sin egen krop hvad der foregår, men fatter ikke hvorfor det foregår og ved slet ikke hvad der skal stilles op. Det slutter nu!! 

DET, LEDELSEN GØR, er ikke kun ødelæggende for den offentlige virksomhed, men faktisk samfunds og demokratiødelæggende. Det er magtmisbrug fordi man bevidst har misforstået ledelsesretten og hvilken uhyrlig magt, der også ligger i den: nemlig magten til at tryne.

Man sidder på pengene til næste måneds husleje, daginstitution, tøj og mad. Man bruger psykisk vold ved direkte at true folk på deres livsgrundlag. Det kan have konsekvenser for ens ansættelse, hvis man bruger sin grundlovssikrede ret til at ytre sig.

Det er en total misforståelse af ansattes ret til at fortælle om kritiske forhold og vidner om svage mennesker, der er kommet højt på strå. Hvem er disse mennesker som brutalt går efter ansattes indbyggede svaghed som lønmodtager?

Når små og bange mennesker får magt i store offentlige stillinger så skrumper demokratiet ind til samme størrelse som disse mennesker. Det offentlige bryster sig af en åbenhedspolitik, men i praksis bliver man mødt med bortvisningstrusler. #NOKERNOK

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.